I dag begynder forhandlingerne om regeringens 2020-plan for alvor, når S og R sætter sig til forhandlingsbordet i finansministeriet, og dramaet om dansk økonomi starter for alvor nu. I dag er først Socialdemokratiet og siden De Radikale indkaldt til forhandlinger med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Ifølge Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, har regeringen i dag ét altoverskyggende mål: At holde de Radikale ved forhandlingsbordet.

- Det er et af regeringens taktiske mål at have de Radikale i spil så længe som muligt, siger Thomas Larsen og giver to grunde til dette:

- Kan det lade sig gøre at lave en aftale med de Radikale, så gør de det, for så har man større bredte og soliditet. Men man vil især gerne have dem ved forhandlingsbordet for at få drevet en solid kile imellem de Radikale og Socialdemokratiet og SF i den økonomiske politik, siger Thomas Larsen og fortsætter:

- Det vil være en utrolig stor gevinst for regeringen, fordi det så vil stå tydeligt for offentligheden, at S og SF er isoleret i den økonomiske politik. Derfor tror jeg, at Claus Hjort Frederiksen vil opvarte Margrethe Vestager og være meget imødekommende over for de Radikales forslag til løsninger, siger Thomas Larsen.

Synes du, at De Radikale skal indgå et økonomisk forlig med regeringen?

Er 2020-planen en oplagt mulighed for De Radikale for at få gennemført deres politiske idéer om bl.a. efterlønnen?

Eller skal De Radikale hellere samarbejde med S og SF og lave forlig et økonomisk med dem efter valget?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.