V-formand Lars Løkke Rasmussen advarede mod at bagtale Troels Lund Poulsen.

Venstres gruppemøde tirsdag gik slet ikke som planlagt. Og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen var hård i tonen og truede med at det kan gå ud over folks karrierer, hvis de bagtaler den skandaleramte tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, erfarer B.T. LÆS OGSÅ: Normalt kan man sagtens afholde et gruppemøde i Venstre uden overhovedet at diskutere et problem, som ellers fylder medierne. I går var der da heller ikke lagt op til, at man skulle diskutere den skandale, der har ryddet avisforsiderne - nemlig at Troels Lunds tidligere spindoktor ville lække oplysninger fra Helle Thornings skattesag. Tværtimod stod debatten om en ny EU-traktat øverst på dagsordenen. Men ifølge kilder var der et meget kraftigt pres fra menige gruppemedlemmer, der ønskede at diskutere skattesagen. LÆS OGSÅ: Ledelsen endte med at bøje sig, dagsordenen blev ryddet, og det endte med at Venstres folketingsgruppe diskuterede skandalen i en hel time. Der var ikke nogen kritik af Lars Løkke Rasmussen, heller ikke af det kaotiske pressemøde på Statens Museum for Kunst, hvor Lars Løkke blev presset op mod en dør, havde svært ved at besvare spørgsmålene og var aggressiv overfor journalisterne. Skuffede over bagtaleri Derimod var der mange, der tilkendegav, hvor kede de var af det på Troels Lund Poulsens vegne, og at de var skuffede over, at nogle Venstre-folk har bagtalt den tidligere skatteminister. Men Venstre-folkene spidsede ører, da formanden kommenterede den del af sagen. Lars Løkke Rasmussen sagde angiveligt, at det ikke var karrierefremmende, hvis man fremover sagde negative ting om Troels Lund Poulsen. Dette blev af nogle gruppemedlemmer fortolket som en advarsel til Løkkes egne tro væbnere, tidligere integrationsmninister Søren Pind, tidligere skatteminister Peter Christensen og gruppeformand Kristian Jensen. Netop Kristian Jensen og Søren Pind stod sammen med Troels Lund Poulsen tættest på at overtage formandsposten, hvis Lars Løkke skulle træde tilbage. Peter Christensen står i næste række, men er en nær allieret med Søren Pind. Naturligvis er Venstre-folkene berørt af Troels Lund Poulsens skæbne. Men ud fra et rent magtstrategisk synspunkt har Kristian Jensen og Søren Pind øget deres odds ved at Troels Lund Poulsen er ude af spillet. Læs mere i B.T. onsdag.