Da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, slog han sig selv op på at være ’Lille Lars fra Græsted’. Men det prædikat blev han hurtigt selv træt af. Først røg ’lille’. Og nu ryger ’Græsted’.

Efter 20 år i den lille nordsjællandske stationsby har den tidligere statsminister og fruen besluttet at rykke teltpælene op og flytte tættere på arbejdspladserne, Christiansborg og Det Kongelige Teaters læseskole, hvor Sólrun underviser børnene på balletskolen i matematik, fysik og engelsk. Meget tæt.

De har lejet en lejlighed i Nyhavn.

Så er det også nemmere at få en velskænket fadøl?

- Jeg drikker faktisk slet ikke så meget fadøl. Det dér image med fadbamser er meget svært at komme af med, når man først har fået det. Det er faktisk længe siden, jeg har drukket en øl. Er det ikke? Jeg tror det er otte måneder siden, siger Lars Løkke Rasmussen og kigger over på Sólrun, mens han skænker kaffe fra stempelkanden.

- Jo. Du får nok nærmere et glas rødvin eller to, siger Sólrun Løkke Rasmussen.

Boet i Græsted siden barndom



Vi sidder i haven på Solbakken 6 i Græsted, hvor Lars og Sólrun er ved at vænne sig til tanken om ikke at have en have, hundene kan lege i. Solen skinner i en pause mellem regnbygerne, og retrieverne Bella og Beauty tumler på plænen.

Nu er det jo ikke en kæmpe sensation, at et kendt par flytter. Men Lars Løkke har brugt Græsted til at beskrive sig selv som en moderne politiker, der er vokset op i parcelhus-Danmark, som de fleste voksne danskere er.

Lars Løkke har boet i Græsted siden han var barn – og Sólrun i over 20 år.

Deres nuværende hus på 154 kvadratmeter – plus udnyttet kælder og loft – købte de i 2000 for 1,8 mio. kr., og sidste år var det 2,3 mio. værd.

Men Lars og Sólrun går med livrem og seler. De vil bare leje villaen ud.

Og i øvrigt er det ikke Lars Løkkes egen idé, fornemmer man. Det er derimod fruen og datteren, der gerne vil til storbyen. De bliver jo heller ikke hentet af en chauffør hver morgen, som Lars Løkke gør.

Lars: - Det er jo lidt et eksperiment, og det er jo heller ikke noget godt tidspunkt at sælge på nu. Det var sådan set også Sólruns ide at flytte til København. Men jeg glæder mig også til det.

Sólrun: - Det er godt at bo tæt på Christiansborg. Så kan Lars måske også komme hjem i pauserne, spise aftensmad hjemme og tage på arbejde igen.

Lars: - Det er også sådan, jeg er begyndt at tænke på det. Det er jo også tit man skal i tv om aftenen, og så ville jeg jo kunne tage hjem og spise og tage en taxa til TV-byen på et kvarter. Det bliver fedt. Det er også dårlig samvittighed, der bliver løftet. Jeg har jo ikke haft meget tid til at slå græs og den slags. De ti års ministertid har været hårdt ved huset. Da vi købte det for 12 år siden, fik det den helt store tur, og vi har lavet meget selv. Men de seneste fem-seks år er det ikke blevet til noget.

Hængekøjen er mørnet væk



Folk siger jo ellers, du ligger i hængekøjen?


Lars: - Ja, men det passer ikke. Jeg fik en hængekøje til min 40 års fødselsdag, og den hang nede mellem birketræerne. Men den er mørnet væk. Simpelthen.

Ungerne er blevet store, og de er sådan set væk. Bergur bliver premierløjtnant af reserven til august og skal i gang med at læse – og han har sin egen lejlighed. Simun skal på efterskole i Sønderjylland, og Lisa skal i gymnasiet i Birkerød. Der er lige langt, om man kommer fra Græsted eller København. Og Lisa har længe gerne villet til København.

I øvrigt er det jo også sjovt, som man oplever, at der åbenbart er meget længere fra Frederiksberg til Græsted end omvendt. For vennekredsen er det jo en ekspedition, når de skal herop. Hvis de skal til fest her, regner de med, at de skal overnatte. Vi regner jo ikke med, at vi skal overnatte, når vi besøger venner i København.

Det betyder også, at du må opgive sin politiske karriere i Græsted byråd, Sólrun?

Sólrun: - Ja, men det gør ikke så meget. Politik er kedeligt og tidskrævende – i hvert fald her i kommunen i øjeblikket.

Det bliver en helt ny fase i jeres liv og ægteskab? ---- Lars: - Ja, det kan godt blive en stor krise, haha.

Glæder sig til biograf og cafe



Sólrun: - Jeg glæder mig til at smide ting ud. Man samler så mange ting sammen i sådan et parcelhus. Og det bliver fedt bare at kunne gå i biografen eller på cafe, når man har lyst.

Og så kan du komme i tv hver anden dag og skælde ud på regeringen, Lars?


Lars: - Det har jeg nu ikke tænkt mig. Jeg holder nyhedspause.

Folk synes ellers, du er lidt tavs allerede – og rejser for meget væk?


Lars: - Vi havde jo sagt det til dem, der skulle vide det. Og jeg tror altså ikke almindelige danskere går så meget op i det.

Hvad vil I savne ved Græsted?


Lars: - Jeg har levet hele mit barneliv i Græsted. Og min far bor her jo stadig.

Sólrun: - Vi skal have en fast aftale med ham om at komme herop.

Lars: - Ja. Der er mange fordele ved sådan et sted, men mange af værdierne har med børn at gøre. Hvis et af børnene f.eks. har oplevet noget henne i skolen, så kender man de andre børn og deres forældre. Man kender i det hele taget folk, man møder, og man kender deres forældre og børn. Det er også et frikvarter. Man forholder sig ikke til mig, og der er ingen her, der undrer sig, hvis de har set mig hos bageren med morgenhår. Hvis man har glemt sin pung, kan man bare betale næste dag. Og man låser ikke nødvendigvis døren.

Problem med hundene



Sólrun: - Jeg har boet her i 22 år, og jeg har også lært en masse mennesker at kende. Det sværeste bliver nok at få hundene ind på tredje sal i København. Men jeg regner med at gå fire gode ture med dem om dagen – der er masser af grønne områder. Og tager man metroen, er man jo hurtigt ude på Amager Fælled.

Lars: - Og så må vi bruge sommerhuset i Sverige noget mere. Vi har et sommerhus med nogle venner, det har vi brugt alt for lidt.

Og så havde Lars og Sólrun i øvrigt inviteret de nærmeste venner til grill i haven i weekenden.

Lars: - Det er faktisk en slags forsinket housewarming-party også. For det nåede vi aldrig at holde, da vi flyttede ind for 12 år siden. Og vi har inviteret med lidt løs hånd, fordi man jo er vant til, at der er mange, der ikke kan. Og jeg har endda skrevet, at børn og hunde er velkomne. Alle har sagt ja.

Så der kommer 50?

Lars: - Der kommer 130. Og masser af børn og hunde. Så vi må håbe, det ikke regner.

Andre læser også