Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Lars Løkke sluttede valgaftenen på Mændens Hjem i Istedgade.
Det fortæller han på det første stop på hans foredragsturne, hvor han taler om sin bog 'Befrielsens øjeblik' med forfatteren Kirsten Jacobsen.
Det sker i en totalt udsolgt sal i Tivoli Friheden i Århus, hvor knap 1.000 mennesker har betalt 300 kroner per næse for at være med.
Her fortæller Lars Løkke Rasmussen, at han på valgaftenen trøstede en mor, hvis datter var død af en overdosis.
»Det slår mig, der er mennesker i bunden af samfundet, der har det svært,« siger Lars Løkke Rasmussen.
»Jeg har lavet et firma til min kone. Det er smart. Men nogle har ikke de der navigeringsevner. Det er svært for dem.«
»Er du ved at skifte til Enhedslisten?« spørger Kirsten Jacobsen.
»Nej nej, jeg er tro mod mig selv. Men systemet har fået en kompleksitet, hvor man skal være godt uddannet for at klare sig,« siger Lars Løkke.
Han gik af som formand for Venstre 31. august. Han blev presset til at gå af hovedbestyrelsen i Venstre, som ønskede nyt blod i partiledelsen.
»I aften er det Lars' tur,« siger Kirsten Jacobsen.
»Jeg har glædet mig allermest i landet til denne aften. Siden jeg forlod sindssygehospitalet i Brejning,« siger Lars Løkke og tilføjer:
»Jeg er den eneste, der har mærket Mette Frederiksens valgløfte om, at nedslidte kan komme tidligere på pension. Der er Ikke plads til gråt guld i Danmark som i USA, Rusland og Kina.«