Statsministeren kom med en opsang til kommunerne, og tjekkede selv, hvilke fremskridt, man har gjort i Gellerupparken i Aarhus.

»Hej, Løkke.«

»Yalla, yalla, gå hen og spørg ham...«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fik en varm modtagelse af beboere med ikke-vestlig baggrund, da han torsdag slog vejen forbi Gellerup-parken i Brabrand udenfor Aarhus - sammen med Vollsmose i Odense en af Danmarks ældste og mest berygtede ghettoer.

»Hej, hej...«

Lars Løkke hilser pænt på. Lidt forsigtigt, for han ved ikke rigtigt hvem, der der hvem, og han bærer rundt på dårlige erfaringer fra et lignende besøg i Vollsmose for et års tid siden, hvor han ved en fejl kom til at trykke hånd med en mand, der viste sig at være leder af banden Black Army.

Men det går meget bedre i Gellerupparken, hvor folk siger velkommen uden skumle bagtanker, selv om alle ikke ligefrem klapper i hænderne over den ghettoplan, Løkke fremlagde 1. marts.

»De har smadret mine barndomminder,« siger en ung mand, der ikke vil have sit navn i avisen, og peger på et tomt område, hvor der før var boliger og en boldbane. Nu skal der bygges private lejligheder og ejerboliger, så der kan komme en anderledes boligsammensætning.

En anden ung mand, ligeledes anonym, siger:

»Dobbelt straf er en dum ide. De kriminelle laver jo alligevel deres forbrydelser andre steder.«

»Ghettoplanen er god. Ingen børn og voksne er tjent med at leve i et parallelsamfund,« siger Adulahi Ali Hassan, der har boet næsten hele sit liv i Gellerup.

Men Løkke har mest pænt at sige om Gellerup - nu er den faktisk et forbillede for andre ghettoer, forklarer han.

»Det blev ikke klappet hjem, dengang vi sagde, der skulle rives boligblokke ned her i Gellerup. Men når man kigger på flere af de andre ghettoer, så er de nu mentalt  der, hvor Gellerup var for år tilbage. Gellerup er et godt eksempel på viljen til forandring,« siger Lars Løkke, mens vi står og skutter os i kulden foran E&P Huset, informations- og aktivitetscenteret for Helhedsplanen Gellerup og Toveshøj.

En håndfuld unge 2G'ere følger interesseret med, mens PET-vagter og lokalt politi holder skarpt øje med alt, der rører sig.

»Der er gået håndfast til sagen. Fem blokke er revet ned, mere er på vej, private investorer rykker ind. Kommunen skaffer jobs. Det er et eksempel til efterfølgelse,« siger Lars Løkke.

Tidligere på dagen sendte han et vink med en vognstang til kommunerne fra det kommunale topmøde i Aalborg, og fastslog at regeringen forventer, at kommunerne tager ansvar for at få løst ghettoproblemerne.

»I dag vil jeg gerne sige det meget klart. Regeringen forventer, at der sker noget. Ellers tager staten over,« lød det fra Løkke.

»Kommunerne har en nøglerolle. Og hvis du spørger i Mjølnerparken i København hvordan de oplever smidigheden i den kommunale sagsbehandling, så tror jeg ikke de klapper i hænderne,« uddyber Lars Løkke.

Hvad betyder det hvis staten »må tage over«?

»Kommunerne og boligområderne skal komme med en udviklingsplan, hvor der kun er 40 pct. almennyttige boliger. Og hvis de ikke gør det, så eksproprierer vi simpelthen området, og ordner det selv.«

Er det ikke dyrt at genhuse dem, der må flytte?

»Nej, der er omkring 600.000 almennyttige boliger, og 70.000 af dem skifter lejere hvert år, så der er en stor gennemstrømning. Og vi vil både rive ned og bygge op, så jeg tror sagtens, det kan lade sig gøre. Vi skal have en fornuftig plan over en årrække.«

Du sagde det samme i 2010. Hvorfor skete der ikke noget?

»Der skete jo også noget, det er jo bl.a. derfor, det går bedre i Gellerup i dag. Der skete bare ikke nok. Det skete ikke hurtigt nok, og ikke med samme målrettethed i alle kommuner. Det skal det nu,« siger Lars Løkke.