Af Bent Winther og Morten Henriksen

Venstres afviser at være med i nogle af de kommende reformer, hvis regeringen ikke lægger et regnestykke frem for, hvad hver enkelt reform skal give.

Uden en samlet plan for regeringens planlagte reformer og en køreplan, der indeholder en ny 2020-plan bliver der ikke noget forlig om førtidspension og fleksjob med Venstre. Det fastslår partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med Berlingske Politiko. - Vi stiller gerne op, og vi vil gerne drøfte førtidspension og fleksjob med regeringen, men vi lukker ikke nogen aftaler ned, før regeringen har skabt fuld klarhed over, hvad det her projekt handler om. Det betyder. at vi har brug for, at regeringen fremlægger en køreplan - et nyt 2020 regnestykke lagt frem, så vi kan se, hvad hver enkelt reform skal give, siger Lars Løkke Rasmussen. Beskæfigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil ikke fortælle, om regeringen vil følge kravet. - Vi har anmeldt, at der kommer en 2020-plan fra regeringen, og nu fremlægger vi så vores reformforslag til førtidspension og flexjob. Det er i den rækkefølge, vi skal tage tingene, siger Mette Frederiksen. SPØRGSMÅL: Så du vil hverken sige ja eller nej til Venstres krav? - Nej, det vil jeg ikke. Jeg vil gerne om kort tid fremlægge regeringens reformoplæg, og så må de forskellige partier vurdere, hvordan de synes, det ser ud, siger hun. SYNES DU, REGERINGEN SKAL FORSØGE AT LAVE REFORMER MED VENSTRE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN Venstre møder op til forhandlinger om førtidspension og fleksjob med tre ambitioner. - Vores ambition for førtidspension og fleksjob er at reducere tilgangen og undgå, at det bliver livsvarig parkering. Den tredje ting, som jeg gerne vil lægge til, og som nok er nyt, er at vi kommer til at se på om vi kan gøre noget mere for at få dem, der er på ordningerne hevet ud igen, siger Løkke. Den tidligere statsminister afviser desuden, at pengene, som Venstre er med til at finde kan bruges på andet end at dække det offetnlige underskud. - Provenuet skal direkte ned på den strukturelle saldo, det skal ikke være sådan at regerignen efterfølgende kan bruge pengene på nye offentlige udgifter sammen med Enhedslisten, siger Løkke Rasmussen. Han begrunder sit krav med at regeringen med sin finanslov og den europæiske konjunkturudvikling har gjort udfordringen større. Og at regeringen med skrotning af betalingsring og nye bilafgifter er løbet fra sit regeringsgrundlag. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er de kommende reformudfordringer til at tage at føle på. I en analyse i dagens Politiko fastslår AE-rådet, at antallet af langvarigt forsørgede er forøget med 50.000 under krisen. Det er regeringens mål at gennemføre nye reformer, der kan øge arbejdsudbuddet med 55.000 personer frem mod 2020. Hvad synes du om Løkkes udmeldinger? Er det okay, at han stiller krav til regeringen for at medvirke i reformforhandlinger? Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. tirsdag