Lars Løkke Rasmussen var ikke til stede ved dagens udnævnelse af ny formand for Venstre.

Men da klapsalverne havde lagt sig oven på hyldesten af Jakob Ellemann-Jensen, så dukkede Lars Løkke Rasmussen alligevel op. Eller sådan næsten i hvert fald.

Fordi som en del af hyldesten af den nykårede formand, havde Venstre samlet en video, hvor tidligere formænd i partiet lykønskede.

Og det var altså her, at Lars Løkke Rasmussens ansigt kom frem, og det var med fuld støtte til valget af Jakob Ellemann-Jensen.

‘Kæmpe tillykke med valget., Da jeg meldte mig ind var det inspireret af din far. Derfor føles det rigtigt, at nu er dig, der fører stafetten videre. Jeg har fulgt dig siden du var dreng, og jeg har hørt Uffe tale meget om dig,’ siger Lars Løkke og tilføjer, at der ikke findes nogen bedre.

‘Nu er det for alvor alvor. Vi er rigtig mange, som sætter vores lid til dig,’ siger den tidligere statsminister i landet.

Det var ikke nogen overraskelse, at Lars Løkke Rasmussen blev væk fra lørdagens ekstraordinære landsmøde. Han har i stedet åbnet op for at komme til det ordinære landsmøde i november.

Udover Lars Løkke Rasmussen havde også Anders Fogh Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensens far Uffe Ellemann-Jensen også lavet en video.

Lars Løkke Rasmussen kom op på storskærmen.
Lars Løkke Rasmussen kom op på storskærmen.
Vis mere

‘Du kan samle Venstre,’ lød det fra Anders Fogh Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussen påpegede også, at han troede på, at den nyvalgte formand kunne bevise, at det kan lykkes for ‘en Ellemann’ at blive valgt som statsminister.

Jakob Ellemann-Jensens far havde også en besked til sin søn i forbindelse med udnævnelsen.

‘Det kan være en ensom post ved rorpinden, især når det stormer. Men der er jeg tryg ved at have dig ved den rorpind og sætte kursen. Må vinden fylde dine sejl,’ lød det fra Uffe Ellemann-Jensen.