Sundhedsvæsnet skal forbedres. Patienten skal før systemet.

Det er et af budskaberne i statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale.

»Alt for mange svagelige ældre bliver indlagt igen og igen. Og alt for mange bliver udskrevet til ingenting. Fordi den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. Og fordi der er for lidt tid til at holde i hånd,« siger Lars Løkke.

Han lægger op til en stor sygehusreform i januar, februar, der skal bringe sygehusene tættere på borgerne i 21 såkaldte sygehusklynger.

»Jeg tror, de fleste af os kender det. Fra os selv. Fra vores pårørende. Det gør jeg i hvert fald. Det skal vi gøre meget bedre. Det vil I høre mere om i det nye år,« siger Lars Løkke og henvender sig direkte til de ansatte i sygehussektoren:

Christiansborg Slot i forbindelse med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen holder sin nytårstale i Statsministeriet København, tirsdag den 1. januar 2019.
Christiansborg Slot i forbindelse med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen holder sin nytårstale i Statsministeriet København, tirsdag den 1. januar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Jeg vil sige til de ansatte i sundhedsvæsenet: Jeg har kæmpe respekt for jeres arbejde. Det har danskerne også. Vi møder jer i livets store øjeblikke. Når vores børn bliver født. Vores forældre dør. Og mange gange derimellem. Hvor vi har følelserne uden på tøjet. Og I står klar med det faglige overblik og den trøstende hånd.«

»Jeg ved godt, at I løber hurtigt. Jeg vil gerne ansætte flere varme hænder. Men der er ikke mange arbejdsløse sygelejersker i dagens Danmark. Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker, end vi har gjort før. I det nye år vil jeg fremlægge mit bud på forsvarlige forbedringer. Med afsæt i 21 nye lokale sundhedsfællesskaber. Hvor vi for alvor sætter patienten før systemet,« lyder det fra statsministeren i de 15 minutter en gang om året, hvor han kan tale direkte til danskerne uden forhindringer og opklarende spørgsmål.

Han nævner også udlændingepolitikken. Spørgsmålet er, om han er imødekommende nok overfor Dansk Folkeparti, der bryster sig af et såkaldt paradigmeskifte på det område, og som gerne vil i regering med Lars Løkke, hvis der er blåt flertal efter næste valg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder nytårstale i Statsministeriet i København, tirsdag den 1. januar 2019. ** Billederne har klausul, til talen er afholdt, dvs. tirsdag den 1. januer 2019 ca. klokken 18.15. **
Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder nytårstale i Statsministeriet i København, tirsdag den 1. januar 2019. ** Billederne har klausul, til talen er afholdt, dvs. tirsdag den 1. januer 2019 ca. klokken 18.15. ** Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Løkke fastslår, at da han gik i gymnasiet, var der i hele Danmark omkring 50.000 mennesker med ikke-vestlig baggrund. I dag er der tæt på en halv million.

»På én generation er vores land forandret. Er det et problem?« spørger han retorisk.

»Vi må tage fat om problemernes rod. Derfor fører regeringen en stram udlændingepolitik. Særregler for ghettoområder. Færre, der kommer hertil og søger asyl. Det laveste antal siden 2008. Flere, der skal være her midlertidigt. Jeg ved godt, at nogen synes, det er for stramt. Men jeg tror også, at mange er enige med mig. Og bekymrer sig om vores samhørighed som land,« siger Lars Løkke.

»Jeg ved, at den bekymring også findes hos mange danskere med indvandrerbaggrund. Hos dem, der har taget Danmark til sig. De oplever, at deres børn bliver puttet i samme kasse som kriminelle bandemedlemmer eller fanatiske religiøse. Alene på grund af hudfarve, navn og religion. Jeg vil sige til jer – til det store flertal af velintegrerede borgere med udenlandsk baggrund: Sådan må det ikke være. I viser jo netop, at der er en vej frem. Et ægte fællesskab har plads til forskellighed. Men et rigtigt fællesskab har også grænser. Mangfoldighed betyder ikke, at vi skal glemme, hvem vi er. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke vil også gerne have et grønnere Danmark, og selv i talen går han ind for genbrug.

Han taler f.eks. om sin mor, der var bornholmer og otte år gammel, da Nexø blev bombet, mens resten af Danmark fejrede befrielsen. Det har han tidligere nævnt i sin tale på Venstres landsmøde.

Han siger også, at han kan huske, da han gik i skole og »lille Ibrahim« kom ind i klassen som den første og eneste med udenlandsk baggrund.

Præcis det samme sagde han i sin tale på Kommunernes landsforenings topmøde 8. marts.