»Lars Løkke Rasmussens digt er langt mere dristig og avanceret end for det meste referat-anonyme Brix.«

Sådan lyder vurderingen fra Weekendavisens litteraturanmelder, Lars Bukdahl, som er cand.phil. i litteraturvidenskab og har været anmelder på Weekendavisen siden 1996.

Da Christiansborg-journalisten Knud Brix for et par uger siden udgav sin digtsamling 'Natfolden', vakte den både begejstring og bekymring.

Begejstring, fordi mange opfatter det som særdeles befriende at en hardcore nyhedsjournalist viser en ny side af sig selv og kaster sig ud i poesi.

Bekymring, fordi digtsamlingen indeholder en række genkendelige eksempler fra det politiske liv på Christiansborg, hvor særligt Lars Løkke Rasmussen udstilles. Da journalistikkens kerne handler om at afdække sandheden, må læserne aldrig være i tvivl om, hvad der er fakta og fiktion, lyder kritikken.

Her er et eksempel på Knud Brix' digte fra 'Natfolden':

Formanden er fuld igen

den ene af hans to springere skider på tæppet foran hjørnekontoret

den kigger op på mig med skyldigt blik

betjenten bruger den gule mødeindkaldelse som fejeblad

alle hunde og forlig har fædre

selv hvis de er undfanget med vold

jeg tipper Bladet om det med lorten

jeg er også hævet over reglerne

Samme dag som Knud Brix læste op af sin digtsamling på Christiansborg, luftede især Venstrepolitikere deres frustration over sammenblandingen af journalistik og fiktion. Og hen på eftermiddagen sendte Lars Løkke Rasmussen så sin egen hilsen i digtform via Twitter til Knud Brix.

Og nu har litteraturanmelder, Lars Bukdahl så vurderet både Knud Brix's og Løkkes evner udi digtekunsen.

'At TV2-journalist Knud Brix' digtsamling Natfolden har fået en masse opmærksomhed, skyldes ikke bogens litterære kvaliteter, men at den under sin hårdkogte facade er helt enormt sladdervorn,' skriver Bukdahl, der tilgengæld roser Løkkes digt:

'Et lille, intenst stykke poetisk bevidsthedsstrøm, der zoomer ind på selve den kritiske beslutning om at publicere eller ikke publicere, rushet ved faktisk at gøre det og rugen over konsekvenserne (en tantó er et kort, japansk harakirisværd!).'

Formelt er Løkke langt mere dristig og avanceret end for det meste referat-anonyme Brix: telegramstil, kaudervælsk, intertekst (bøddelsværdets link til Tom Kristensens »Henrettelsen« ), barokt billedsprog (»rød mikrofon« ) kulminerende i den på samme tid triumferende og ildevarslende splejsning af Brix og Brexit til »Brix-it's«. Vinder af digterdysten: politikeren! Ikke på knockout, men klart på point,« skriver Bukdahl i sin dom.

Knud Brix har allerede annonceret, at han ikke 'anker dommen'.