Løkke: 'Det ser meget fornuftigt ud'
Lars Løkke Rasmussen (M) fandt smilet frem efter søndagens regeringsforhandlinger.

Lars Løkke Rasmussen (M) fandt smilet frem efter søndagens regeringsforhandlinger.

Søndag mødtes manden med de afgørende mandater, Lars Løkke Rasmussen, med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V).
Det endte med at blive til omkring to timers regeringsforhandlinger.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen bød det på konstruktive politiske drøftelser.
»Det ser meget fornuftigt ud,« understreger han overfor DR.
Moderaternes formand har samtidig gjort klart, at partiet ikke er interesseret i blot at fungere som støtteparti, men ønsker selv at indgå i en kommende regering.
Han peger på økonomien som et af de helt store temaer ved forhandlingsbordet, hvor der blandt andet arbejdes med at sikre et økonomisk råderum længere fremme.
Inden han gik i forhandlingsrummet gjorde den erfarne politiker klart, at netop økonomien var et af stridspunkterne i regeringsforhandlingerne, da Mette Frederiksen (S) var kongelig undersøger.
»Hvis jeg havde fået Mette Frederiksen med på den uden videre, så havde vi nok ikke været her på Scandic Hotel. Så havde vi nok gang i et andet projekt,« lød det til den fremmødte presse.
Løkke understreger dog, at ambitionen ikke er at »omkalfatre det danske samfund,« men at finde løsninger, der hænger økonomisk sammen på længere sigt.