Helle Thorning-Schmidt (S) talte om forbedring af konkurrenceevne og effektivisering af den offentlige sektor i sin nytårstale. Men talen mangler konkrete forslag, lyder kritikken fra blandt andre LO.
Økonomi fyldte ikke overraskende en stor del af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) nytårstale tirsdag aften. Statsministeren udpeger det stærke fællesskab, som det bedste kort på hånden til at komme gennem krisen. Både Dansk Industri og LO trækker også fællesskabskortet. Men LO savner nogle konkrete forslag, skriver b.dk.
- Statsministeren remser mange af de udfordringer op, som vi står overfor, og prøver at give noget tro på fremtiden. Jeg håber, det kan blive starten på en drøftelse omkring, hvad vi i fællesskab kan gøre for at komme igennem krisen, siger LOs næstformand, Lizette Risgaard.
Men hun savner konkrete eksempler på, hvordan statsministeren vil få mere ud af den offentlige sektor.
- Vi har fra LOs side tidligere sagt, at vi gerne vil være med til at se, hvordan vi kan gøre den offentlige sektor endnu bedre, siger hun.
Hun peger blandt andet på, at regeringen med statsministeren i spidsen er nødt til at lempe den finanspolitik, der føres lige nu.
- Vi skal have gang i byggeriet, anlægsprojekter i kommunerne, hvor vi energi-renoverer vores skoler og institutioner. Det giver arbejdspladser - også mange andre steder. Vi kan ikke spare os ud af krisen, siger Lizette Risgaard.
Derudover ser hun gerne en nytænkning af den danske arbejdsmarkedspolitik. Ikke mindst i forhold til de personer, der står til at miste deres dagpenge.
- Det gælder blandt andet genoptjeningskravet, der gør, at man skal være i arbejde i mindst et år, før man kan få dagpenge igen. Det er jo helt håbløst, når man knap nok kan få arbejde i to måneder, siger hun.
Til gengæld er man i LO glad for, at statsministeren direkte opfordrer de unge til at tage en uddannelse.
- Det er vigtigt, vi får de unge klædt godt på. Men det kræver bare, at regeringen så også får oprettet de praktikpladser, der mangler til de unge, så de unge rent faktisk har muligheden for at gøre det, vi beder dem om, siger Lizette Risgaard.
Dansk Industri (DI) mærker, hvordan de danske virksomheder skal kæmpe hårdere for de få ordrer, der rent faktisk er tilbage, efter at krisen har spredt usikkerhed i Europa og fået borgerne til at holde pengene tæt til kroppen.
- Vi kan kun vinde, hvis virksomheder, medarbejdere og politikere tager et fælles ansvar for, at Danmark skal være det bedste sted at drive virksomhed. I dag er det for dyrt. Derfor skal vi alle have konstant fokus på, hvordan vi kan gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark. For de eneste, der kan trække vækst og job tilbage til Danmark, er de private virksomheder, siger DIs adm. direktør, Karsten Dybvad, i en pressemeddelelse.
Helle Thorning-Schmidt erkendte i sin nytårstale, at hun ikke har en snuptagsløsning, der kan genoprette Danmarks konkurrencevene.
- Der findes kun et langt og slidsomt træk. Et langt træk, hvor vi skal have mere ud af det samme i den offentlige sektor. Hvor vi tænker os om, før vi bruger flere penge. Et langt træk, hvor vi har viljen til at udfordre os selv og modet til at tænke nyt. Og et langt træk, hvor vi skal passe på Danmark. Tiden er ikke til store lønstigninger. Tiden er til, at vi alle sammen bliver dygtigere, sagde Helle Thorning-Schmidt.
DI er enig i, at lønningerne skal holdes i ro, hvis Danmark skal gøres mere konkurrencedygtigt. Men det er ikke nok.
- Vi skal også blive langt skarpere på, hvordan vi skaber endnu mere værdi for hver time, vi er på arbejde. Vi skal have løftet produktiviteten markant i hele samfundet. Danskerne skal op i gear og finde på flere smarte løsninger, så længe danskernes timeløn ligger langt over den timeløn, som eksempelvis svenskerne og tyskerne får, siger Karsten Dybvad.
DI har derfor nedsat et produktivitetspanel med 25 topchefer, som gennem hele året vil dele ud af deres egne erfaringer. Tanken er, at alle gode, konkrete forslag skal bringes i spil - både i andre virksomheder og i hele den offentlige sektor.
