Når staten bestiller rapporter fra de store konsulenthuse, lyder det ofte, at hér og dér, kan medarbejderne bare løbe hurtigere eller fyres. På konsulentsprog kalder man det for modernisering og effektivisering.  Ude på arbejdspladserne er det ofte mere præcist at kalde det nedskæringer eller udhuling.

Indtil videre har 'moderniseringen' af SKAT resulteret i nedsmeltning. Fællesskabet har mindst 80 milliarder kroner til gode, som SKAT ikke forventer at se noget til. Godt 12 milliarder er blevet udbetalt til svindlere pga. manglende kontrol!

Og SKATS egne tal viser, at fællesskabet går glip af yderligere 23 milliarder kroner i manglende indberetninger - om året!  Til sammenligning sparer staten knap 0,5 milliarder på kontanthjælpsloftet – der til gengæld har ramt tusindvis børn.

Det kan vi – læs politikerne – simpelthen ikke være bekendt! Vi ’tager fra’ kontanthjælpsmodtagerne og gør tusindvis af familier fattigere, mens svindlere får lov at snyde fællesskabet for enorme milliardbeløb, uden konsekvenser!

Spørgsmålet er, om politikerne overhovedet har taget ved lære af sagen med SKAT?

For jeg kan ikke lade være med at tænke, om der er andre dele af den offentlige sektor, der lider under samme 'hovedløse effektiviseringer'? Hvad med regeringens grønthøster-besparelser på 2 milliarder på ungdomsuddannelserne frem mod 2020. På trods af at alle er enige om, at vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden –
Eller tag et kig på vores børnehaver og vuggestuer. Forskningen viser, at jo tidligere, vi investerer i børnene, jo mere effektivt kan vi udvikle og løfte dem – også de udsatte. Men er der egentlig nogen i Finansministeriet, der regner på, hvad manglende nærvær og sprogaktiviteter har af konsekvenser? Næppe.

Måske fordi for mange excelkrigere og konsulentrapporter ser den offentlige sektor som en våd klud, der kan vrides om og om igen. Det går ikke. Det er ikke dét samfund, vi ønsker. Og det er ikke god økonomi. Faktisk er det sådan, at en velfungerende offentlig sektor er et godt grundlag for en god økonomi, en konkurrencefordel, om man vil!

SKAT-nedturen er et eksempel på, at besparelser kan ende med at koste rigtig, rigtig mange penge! Det, som skiftende regeringer reelt har gjort med SKAT, svarer til at vande markerne mindre for at spare på vandregningen – og så bagefter blive overrasket over, at høsten slår fejl! Og det, selvom mange – både internt og eksternt – advarede mod konsekvenserne.

Politikerne må tænke mere langsigtet og lytte til andre end de indkøbte effektiviserings-’eksperter’, når de vil reformere den offentlige sektor. Den redningsplan af SKAT, regeringen har lagt frem nu, er ikke i nærheden af at være nok. Vi skal skattesnyd til livs – derfor skal der også investeres langt mere i mandskabet.

Politikerne må i det hele taget forstå, at besparelser både på den korte og lange bane kan have meget store konsekvenser. Når den offentlige sektor skal forandres og forbedres, skal vi tænke os godt om – ikke bare reformere eller spare løs med hovedet under armen. Målet er en god, dygtig, effektiv offentlig sektor – med høj kvalitet og med de nødvendige ressourcer – det vil vi alle vinde på!