Endelig er det ved at være tid igen til at klare alt det, vi ikke får gjort i hverdagen – eller tid til ikke at lave noget som helst

Det er som om, at tiden løber og dagene flyver, når vi har ferie.

»Er der nogen, der vil købe en brugt ferie?« spørger vi, når vi vender tilbage til maskinerne og skrivebordene med farve i kinderne. Men vi har faktisk langt mere tid til at få ladet batterierne op, end man turde drømme om for hundrede år siden, hvor fagbevægelsen første gang foreslog, at arbejderne skulle have lønnet ferie.

Arbejdsgiverne må have troet, at fagbevægelsen havde fået solstik, for de mente, at det var dårligt for både beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Det var først i 1936, at flertallet af arbejderne, som var organiseret i en fagforening, fik sig forhandlet frem til en uges lønnet ferie. Én uge om året, kære venner!

Nu sikrer ferieloven os fem uger til at få grønne fingre i haven, spise jordbær med ungerne på stranden og læse den roman, der har ligget på natbordet i evigheder. Og når du har en stille stund i hængekøjen, så kan du sende dine kolleger og dig selv en tak.

Det er fordi, vi står sammen og har stået sammen skulder ved skulder i mere end hundrede år, at du kan blive liggende i fem uger. Seks uger for mange – for de fleste overenskomster, indgået af forbund under LO, sikrer dig en ekstra uges ferie, så du har seks ugers ferie i alt om året.

Det er også overenskomsten, der sikrer, at vi kan være rige, lige og trygge. Rige, fordi vi får en løn, vi kan leve af – også når vi er på ferie eller bliver syge. Lige, fordi både mænd og kvinder kan tage barsel og have en karriere. Trygge, fordi vi kan efteruddanne os, så vi er klar til fremtidens arbejdsmarked.

Lad os hive vækkeuret ud af stikkontakten. Sende mobilen, den store tidsrøver, på ferie. Blive længe oppe med de lyse sommernætter. Grine til vi får ondt i kinderne. Spise lidt for mange is. Det har vi fortjent.

Og det har vi brug for, så vi kan vende tilbage med fornyet energi på arbejdet, hvor der er brug for os.

Om vi skal gøre rent hos fru Jensen, trøste lille Anthon eller – som jeg – forhandle en trepartsaftale med regeringen om vores muligheder for efter- og videreuddannelse i fremtiden. Vi skal have energi til at gøre vores bedste.

Ferien er ikke noget, vi har fået foræret. Det er noget, vi har kæmpet for. Og i udlandet ser man misundeligt til. Så uanset om du bruger sommeren i Rødovre eller på Rhodos, så håber jeg, at du får det allerbedste ud af hver eneste feriedag.