I roklubben Skjold har en gruppe seniorer fundet opskriften på det gode ældreliv.
En strid april-vind står på tværs af havneanlægget, da Hanne, Rolf, Irene og Orla skubber bådene i vandet. Hver tirsdag mødes 30-40 seniorer i roklubben Skjold på Østerbro i København for at ro en tur og spise en god frokost.
»Orla, vil du ikke have en pude,« råber Irene, da den første indrigger stævner ud.
»Nej, vi skal ikke så langt,« råber han tilbage. Med en chill-faktor på minus fem indbyder vejret ikke til den lange tur op til Taarbæk Havn. Den tager en time hver vej. I dag holder de små slanke både sig dog pænt inde i bag molens beskyttende værn mod strøm og bølger.
Men det er fint lige at mærke vandet, og det er tydeligt, at alle nyder samværet blandt jævnaldrende. Seniorklubben i Skjold ser ud til at have fundet opskriften på det gode liv, når man har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og er blevet pensionist.
Hver tredje pensionist oplever, at tilværelsen som pensionist er bedre, end de havde forventet. Det viser en meningsmåling, som TNS Gallup har foretaget for BT. Kun et forsvindende mindretal på 10 pct. har haft den modsatte oplevelse, og det er ikke dem, man møder til træningen her i roklubben.
»Der er et kolossalt socialt netværk her. Vi spiser frokost sammen og ses på kryds og tværs,« siger Irene Hauch på 81.
Hun gik på pension for en del år siden med en blanding af forventning og frygt. Hvordan skal livet nu hænge sammen, tænkte hun.
»Der går en måned eller et halvt år, inden man finder sine fødder. Der er så mange bøger, man skal have læst, siger man, men efter tre uger gider man ikke det længere. Man skal huske at holde sig i form. Vi dyrker også gymnastik om vinteren,« siger hun.
76-årige Orla Graff Larsen gik på pension, da han var knap 60.
»Det synes jeg var på sin plads at gøre, mens man endnu var rask og rørig. Jeg kommer her en gang om ugen, og så går jeg ikke i vejen derhjemme,« siger han.
Hans råd til andre er enkelt: »Folk skal foretage sig noget aktivt og komme ud af døren.«
For Hanne Sørensen på 76 er roningen »alfa og omega«, som hun siger.
»Det er motionen, og man kan godt få lidt ondt i sin ryg og i knæet, selvfølgelig. Men når du har været hernede og på havet eller i træningsrummet, så er smerten bare væk. Og så har vi et fantastisk samvær,« siger hun og fortæller, at hun ikke har brugt mange tanker på at funderer over livet som pensionist.
»Jeg tager dagen, som den kommer, og tænker ikke så meget på, hvad der sker om fjorten dage. Jeg får altid noget ud af mit liv, og det har roningen blandt andet været med til at gøre. Jeg ror også om torsdagen, når vejret er til det, og så svømmer jeg med syv andre piger. Man skal komme ud af døren. Alting skal ikke handle om familie, børn og børnebørn. Man skal også have lidt voksenliv. Det har jeg været god til at sørge for. Det er vigtigt også at have et godt netværk,« siger Hanne Sørensen.
Rolf Bauer på 74 er en af dem, der primært kommer i klubben for at ro. Han oplevede ikke overgangen fra det faste arbejde til pensionisttilværelse som nogen voldsom omvæltning i sit liv.
»Der gik et par dage, og så var jeg omskolet. Det har været dejligt. Jeg roede også som ung, og det er derfor jeg nyder at komme her. At der også er det sociale, er fint nok. Det er rart at møde nogle andre mennesker,« siger han.
Ifølge gallup-målingen drømmer de fleste om at dyrke deres fritidsinteresser. Mange glæder sig til at få mere tid til familjen og til at udføre frivilligt arbejde, mens kun en lille gruppe, hver tiende, drømmer om at flytte til udlandet eller sydpå, når de bliver gamle.
