Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Folketingspolitikeren Lisbeth Bech-Nielsen (SF) er i lykkelige omstændigheder.

»I mellem møder om finanslov og hjælpepakker havde jeg og min mand også lige tid til at presse vores eget vigtige møde ind i kalenderen,« skriver hun i et opslag på Facebook, som fortsætter:

»Vi har netop været til scanning, og om alt går vel, bliver vi forældre til en lille dreng omkring nytår, og vi glæder os rigtig meget.«

Dermed står parrets datter, Saga, som kom til verden i begyndelsen af året, til at blive storesøster om nogle måneder.

Den 37-årige SF-politiker blev i august sidste år gift med Peter Christian Bech-Nielsen, der er nyhedsredaktør på Fagbladet 3F.

I den forbindelse skrev hun i et opslag på Facebook, at brudekjolen måtte sys ud i sidste øjeblik, fordi hun altså var gravid.

Lisbeth Bech-Nielsen - der før brylluppet hed Bech Poulsen til efternavn - har siddet i Folketinget for SF siden 2011.

I forbindelse med lille Sagas ankomst til verden gik hun dog på barsel 1. januar.

 

Andre læser også