SF bakker ikke op om LA's forslag om at forlænge forældelsesfristen i ministeransvarsloven og en hastebehandling.

Det meddeler SF til Ritzau.

- SF kommer ikke til at bakke op om forslaget fra den blå opposition. Det ligner mest af alt en klapjagt i en sag, som allerede er blevet grundigt undersøgt af en kommission, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, i en skriftlig kommentar.

SF fremlægger et forslag om forældelsesfrister for ministre, men uden "passus om hastebehandling".