Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
De Radikales stormøde i weekenden står i krisens tegn.
Som optakt har folketingsmedlem og tidligere minister, Christian Friis Bach, første gang udtalt sig om partiets opsigtsvækkende beslutning om ikke at gå med i regering.
Friis Bach, der forhandlede side om side med politisk leder Martin Lidegaard, ærgrer sig over, at Lidegaard endte med at trække stikket i sidste øjeblik.
Han ville nemlig »rigtig gerne« have været i regering.
Udmeldingen kommer oven i, at en række partimedlemmer har udtalt kritik af beslutningen.
»Martin Lidegaard har jo selv beskrevet, at efter vi gik ud af forhandlingslokalet, så ændrede han mening og valgte at trække sig fra projektet. Vi forlod Marienborg i enighed. Da jeg forlod Marienborg, havde jeg også en klar fornemmelse af, at det var det, vi skulle – ind i den regering,« siger Christian Friis Bach til Politiken.
Samtidig fortæller Christian Friis Bach, at han kæmpede med næb og klør for, at partiet skulle gå med i regeringen.
Derfor kom det da også som et chok, da Martin Lidegaard i sidste øjeblik trak stikket på partiets regeringsdrømme.
Ifølge flere store medier skulle han have forladt regeringsforhandlingerne med ordene »venner, vi har en aftale«.
Det har i flere medier ført til spekulationer om, hvorvidt Martin Lidegaard blev underkendt af sin egen Folketingsgruppe.
En fortælling, Martin Lidegaard siden har forsøgt at mane til jorden.
Over for B.T. slår Martin Lidegaard nu fast med syvtommersøm, at han, allerede inden han taler med sin Folketingsgruppe, har vurderet, at partiet vil blive 'mast' i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
»Vi ville have svært ved at komme igennem med det, som er vigtigst for os – nemlig klima, uddannelse og så videre. Så jeg hældte til et nej, men så talte jeg med min gruppe og blev helt sikker,« siger han.
Så du hældte til et nej før, at du talte med din folketingsgruppe?
»Jeg har sagt mange gange, og jeg gider snart ikke snakke mere proces, men efter, jeg havde tænkt det igennem, var jeg kommet til den overbevisning, at det ikke ville være godt. Så det var med den indgang, at jeg tog snakken med de andre.«
Martin Lidegaard svarer også på uenigheden med Christian Friis Bach. Her siger han, at han deler sin partifælles frustration:
»Jeg har fuld respekt for Christians frustration. Det er også min egen. Jeg ville da ønske, at vi kunne have været med i den regering, og jeg tror, virkeligheden er, at vi alle både har haft en stor lyst til at gå med og et stort forbehold, og så har balancerne været forskellige,« siger han og fortsætter:
»Det er fair, man udtrykker den frustration, men det ændrer ikke på, at jeg er fast på den beslutning, jeg traf, og vi traf.«
Radikale Venstre ville ikke gå i regering, selvom de var blevet tilbudt to ministerposter – herunder klimaministerposten. En ministerpost, der dækker en af partiets vigtigste mærkesager.
B.T. har til nytårsstævnet i Nyborg forsøgt at få en kommentar fra Lotte Rod, Katrine Robsøe, Christian Friis Bach og Zenia Stampe fra folketingsgruppen, men de har afvist at kommentere sagen.
