På et tidspunkt blev det næsten for meget.
I efteråret, da kritikken af Lene Espersens afbud til vigtige møder i udlandet syntes at fortsætte i det uendelige, overvejede hun alvorligt at tage konsekvensen og trække sig som formand for De Konservative.Det afslører hun i et interview med B.T.
Når du ser en meningsmåling, der giver dig det dårligste resultat i 100 år, har du da overvejet at kaste håndklædet i ringen?
- Det har jeg bestemt, og det har jeg faktisk overvejet meget grundigt, siger Lene Espersen og forklarer, at det pinte hende at se, at kritikken havde sat så dybe spor, at de før så trofaste konservative kernevælgere nægtede at tilgive hende og partiet.
- Jeg har spurgt mig selv, om den bedste løsning ville være, at jeg trak mig tilbage, og man fandt en anden. Til det er der det at sige, at jeg godt ved, at jeg begik en fejl. Det har jeg lært af. Jeg vil gøre mig umage for at genskabe min troværdighed i befolkningen. Og jeg tror ikke, at svaret er at skifte mig ud som formand, siger hun.
Ubetinget tillidserklæring
Det blev udslagsgivende, at resultatet af en intern undersøgelse pegede på, at vælgerne i højere grad forlod partiet i skuffelse over, at man ikke fik sine mærkesager igennem, end i protest mod partiformanden.
Da det så sortest ud, fik hun desuden en ubetinget tillidserklæring fra stærke kræfter i partiet med Brian Mikkelsen, Henriette Kjær og Lars Barfoed i spidsen.
- Hvis jeg havde følt, at de ikke troede på mig, ville jeg have overvejet noget andet. Men der er opbakning til, at jeg skal fortsætte. Brian og Lars er 100 pct. bag mig.
Lene Espersen har også trukket på familien og gode venner i Dragør, hvor hun bor.
Hvad har deres råd været?
- De har sagt, at jeg bare skal blive ved med at være mig selv. Stå det igennem. Være stærk. Ikke lade mig kue.
- Man skal være forberedt på, at hvis man vil være partiformand, udenrigsminister og vicestatsminister, så skal man ikke forvente at have en enkel nem dag nogen sinde. Der skal være pres på, og man skal acceptere kritik. Men derfor ville jeg da være et skarn, hvis jeg ikke også synes, det er godt, at nogle kan sige positive ting. Specielt efter en hård dag. Så har jeg modtaget en venlig besked eller en buket blomster. Og så ranker man ryggen og kan igen, siger Lene Espersen.
