Udenrigsminister Lene Espersens far begraves kl. 13.00 fra Hirtshals Kirke. Han døde af kræft og blev kun 68 år. Lene Espersen var meget tæt på sin far

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Knust til tårer lagde familien Espersen mandag deres elskede far, Ole Peter Espersen, til evig hvile ved begravelsen, der fandt sted i nordjyske Hirtshals Kirke. En kræftsygdom havde revet den tidligere direktør fra familien i en alder af bare 68 år.

SE ALLE BILLEDERNE FRA BEGRAVELSEN: Lene Espersens tårevædede farvel til sin far

Begravelsen blev indledt med, at Lene Espersens søster Anne Sofie sang 'Som et strejf' akkompagneret af en harmonika. Også søsterens kæreste, sanger og skuespiller Mark Linn, sang sangen 'hvorhen' skrevet ad Hugo Gylmark og Per Guldbrandsen til ære for svigerfar.





Til sidst gik Lene Espersen på. Familien havde aftalt, at hun skulle sige et par om om sin far. Hun indledte talen med rolig og tapper stemme. Hun roste faderen for at være verdens bedste far. En far, der ville gøre alt for sine tre døtre.

Hvis nogen ikke ville dem det godt, kunne han ikke lide de personer - han var altid på sine pigers side, som Lene Espersen sagde.

Sidst i talen sagde hun, at de gerne ville have ham tilbage. Men livet er uretfærdigt, sagde Lene Espersen og fortsatte: Som far ville sige det, så var der en del andre, som stod foran ham i køen.

Og her knækkede den ellers så sikre stemme. Stemmen dirrede, og tårerne klemte på.

Efterfølgende bar de tre døtre og deres elskede kisten ud af kirken. Den blev lagt ind i rustvognen, og familien mødtes i en trøstende omfavnelse.

Skibsreder Ole Peter Espersen havde i længere tid haft kræft, og på det seneste havde den dødelige sygdom bredt sig til store dele af kroppen. Lene Espersen og hendes mor og to søstre var ved hans seng, da han døde Kristi Himmelfartsdag.



Hele familien har længe vidst, hvor det bar hen. Alligevel er Lene Espersen og hendes mor og søstre utrøstelige. Familien var meget  tæt og familiesammenholdet og opvæksten har betydet meget for Lene Espersen og hendes søstre. Det var farens og morens opdragelse i fiskerlejet i Hirtshals, der gav de tre piger selvtillid og gå-på-mod, og lærte dem at stå på  egne ben.

Lene  Espersen tog hjem til forældrene for tre dage siden, fordi hun vidste, at det snar ville være slut, og det var vigtigt for hende at være ved sin fars side til det sidste. Kilder tæt på udenrigsministeren siger, at farens død er "en stor, stor sorg for hende".

Også søstrene var hjemme, og både moren og søstrene  var samlet omkring Ole Peter Espersen, da han udåndende.

Lene Espersens far var en arbejdsom mand, der, da hans døtre var små, arbejdede fra klokken fire om morgenen til ud på aftenen. Han opdragede sammen med sin hustru Inger de tre døtre til flid og vedholdenhed.

Ole Peter Espersen var født og opvokset i Hirtshals. Han var ud af en søskendeflok på tre, hvoraf han var den yngste.

Efter realeksamen kom han i maskinlære på O. C.'s maskinværksted, og efter endt læretid blev han ansat i familiefirmaet Hirtshals Fiskeeksport, som han senere blev medejer af.

Hirtshals Fiskeeksport havde en overgang silde- og torskefiletfabrik, og der blev bygget en fiskemelsfabrik. Da man selv ønskede at forsyne fabrikkerne med råvarer, blev virksomheden medejer af fire notbåde og fem trawlere. Desuden var Hirtshals Fiskeeksport medstifter af Nyfrost, Hirtshals Kasseterminal og Hirtshals Værft.

Efter at have afhændet en del af virksomhederne fra midt i 1980'erne arbejdede Ole Espersen fra hjemmet i Islandsgade sammen med sin hustru, Inger Espersen, der har hjulpet til med bogholderiet.

Ole Espersen efterlader sin hustru, Inger Tanggaard Espersen, døtrene Lene, Marie Louise og Anne Sofie samt syv børnebørn, som Ole Peter havde stor fornøjelse af. Udover børnebørnene var fritidsinteresserne jagt og golf.