Havde Inger Støjberg haft held til at stoppe tildeling til Exitcirklen, ville det stride imod retssamfundet.

København. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forsøgte i juni at stoppe en allerede vedtaget tildeling af midler til projektet Exitcirklen.

Det skriver Berlingske.

Havde ministeren haft held til det, havde det sandsynligvis været i strid med forvaltningsloven. Det vurderer lektor med speciale i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

- Nu skete der aldrig noget i denne her sag, men der var ved at opstå et problem.

- Havde man stoppet udbetalingen, fordi - som det kan lade til - at ministeren og flere ordfører ikke brød sig om det specifikke projekt, så vurderer jeg, det havde været ulovligt, siger Sten Bønsing.

Sagens kerne består i, at Folketinget har afsat en pulje til "æresrelaterede konflikter". Den pulje havde projektet Exitcirklen søgt og fået tildeling fra helt efter reglerne.

Flere borgerlige politikere - heriblandt Naser Khader (K) - har et personligt problem med personerne bag puljen. De forsøgte tidligere i år at få tildelingen stoppet ved at sende et brev til ordførerne fra de partier, der står bag puljen.

Det er nu kommet frem, at den ansvarlige minister, Inger Støjberg, forsøgte at få lukket hele puljen, så udbetalingen til Exitcirklen ikke ville ske.

Det skete med en forklaring om, at puljen kun havde én ansøger, og at ministeren derfor mente, at den burde lukkes. Flere politikere mistænker dog udmeldingen for at have været en undskyldning for at lukke puljen.

Det er dog imod principperne i vores retssamfund, hvis ministre af personlige årsager blander sig i eksempelvis tildelingen af penge.

- Forvaltningsretten skal netop forhindre, at man fordeler til venner og bekendte eller tager fra folk, man ikke kan lide. Hvis den ikke bliver fulgt, så kan det være strafbart, siger Sten Bønsing.

Reglerne skal grundlæggende beskytte selve demokratiet.

- Den måde, vi har opbygget vores retssamfund på, er, at det er Folketinget, der bestemmer.

- Havde man et system, hvor ministeren kan fordele, som vedkommende havde lyst til, så ville Folketingets ønsker jo være ligegyldige.

- Der er jo ingen pointe i, at vi stemmer og sammensætter et folketing, der laver en finanslov, hvis ministrene så bagefter bare bruger pengene, som de har lyst til. Forvaltningsretten skal sikre, at politikerne får det, de har bedt om, siger Sten Bønsing.

/ritzau/