Folkebevægelsen mod EU giver landsledelse lov til at afgøre, hvornår indsamling af underskrifter skal begynde.
Folkebevægelsen mod EU vil lade det være op til bevægelsens landsledelse at afgøre, hvornår en indsamling af vælgererklæringer med henblik på at stille op ved valget i EU-Parlamentet i 2024 skal iværksættes.
Det har Folkebevægelsen mod EU søndag besluttet på et landsmøde, som bliver afholdt på Gasværksvejens Skole på Vesterbro i København.
Det betyder, at det udelukkende er op til landsledelsen at beslutte, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at begynde en indsamling.
På landsmødet var der også et forslag om, at der ikke måtte indsamles vælgererklæringer de næste 12 måneder, og et forslag om at indsamlingen af vælgererklæringer først kunne starte, når brexit er sket.
Men begge forslag faldt, så der er ikke noget krav om, hvornår indsamlingen tidligst må starte.
Op til årets landsmøde har der været debat om, hvorvidt arbejdet med at indsamle de nødvendige underskrifter skulle gå i gang hurtigst muligt, eller om partiet skal have tid til at komme sig og grundigt overveje, om man overhovedet skal gå efter at komme på stemmesedlen igen.
Men ifølge en af bevægelsens talspersoner Susanna Dyre-Greensite er der stemning for, at den EU-kritiske bevægelse igen skal forsøge at få en stemme i EU.
- Jeg tror flertallet har den holdning, at vi skal sidde i Europa-Parlamentet igen. Det var ret klart, siger hun.
- Diskussionen handlede mere om tidspunktet for, hvornår vi skal indsamle vælgererklæringer. Jeg kan ikke garantere, at vi gør det, men det var der stemning for.
Folkebevægelsen mod EU skal samle flere end 70.000 vælgererklæringer på 18 måneder, hvis bevægelsen vil på stemmesedlen ved det næste valg til Europa-Parlamentet i 2024.
Ved valget til EU-Parlamentet den 26. maj fik Folkebevægelse mod EU 3,7 procent af stemmerne, og det var ikke nok til, at spidskandidaten Rina Ronja Kari kunne beholde sin plads i parlamentet.
Hun har senere trukket sig som spidskandidat, og hvis Folkebevægelsen mod EU vælger at forsøge at blive opstillet, skal der findes en ny frontfigur.
Søndag var der også valg til landsledelsen. Den vil konstituere sig med en ny formand, som reelt bliver den nye spidskandidat, hvis bevægelsen vælger at stille op ved næste valg til Europa-Parlamentet.
Det sker dog først på et møde 16. november.
/ritzau/
