Opbakningen til SVM-regeringen er faldet til sit hidtil laveste punkt.

I en ny meningsmåling fra Voxmeter står regeringen til at få 31,8 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen.

Det er et væsentligt fald i forhold til valgresultatet den 1. november 2022, hvor de tre partier tilsammen fik 50,1 procent af stemmerne.

Det skal noteres, at der er en statistisk usikkerhed på 2,9 procent for målingen af regeringens opbakning.