For fem år siden blev Lauritz Lindboe Wind overfaldet og tæsket så voldsomt, at det kunne være endt helt galt.

Dengang blev den ene af Lauritz Lindboe Winds overfaldsmænd idømt seks måneders ubetinget fængsel.

Onsdag blev han så inviteret ind til en snak med justitsminister Peter Hummelgaard (S) på hans kontor. Anledningen er regeringens præsentation af sit udspil til en strafreform med hårdere straffe torsdag – og B.T. var til stede.

»Vi kalder det en strafreform, men i virkeligheden er det en offerreform,« siger ministeren, der ikke lægger skjul på, at lige netop sagen om unge Lauritz har gjort et stort indtryk.

Men ét spørgsmål hænger stadig i luften. 

Hvorfor skulle det tage så lang tid for regeringen og justitsminister Peter Hummelgaard at lægge op til hårdere straffe, hvis det har ligget dem så meget på sinde?

»Det er en meget omfattende reform, som kigger på mange elementer, så når jeg præsenterer det, så vil man kunne se, hvorfor det har taget fem år,« siger ministeren.

Han peger på, at reformen 'handler om alt fra hårdere straffe, resocialisering og flere fængselspladser'.

»Og så skal vi passe på vores dygtige fængselsbetjente og transportbetjente, som passer på alle os andre ved at holde de kriminelle buret inde,« tilføjer ministeren.

Det er trods alt fem år siden Lauritz blev smadret ned i asfalten. Hvad er det, der har skullet tage så lang tid?

»Hvis vi skal være ærlige, så hænger det hele sammen. Fængselspladser, bemanding, resocialisering. Det tager tid,« siger ministeren.

De tilstrækkelige fængselspladser, som skal sikre gennemførelse af reformen, er dog ikke blevet oprettet i løbet af de sidste fem år.

Så handler det her i virkeligheden ikke om at få nogen stemmer?

»Nej, det handler ikke om at fiske stemmer. Det handler om at ændre nogle ting i samfundet. Det handler om at yde ofrene en større retfærdighed. Det her er dybt alvorligt, og også for alvorligt til sådan et politisk spil,« fastslår ministeren.

Flere af detaljerne i reformen, herunder erstatning til voldsofre, står dog fortsat uvist hen.

Lauritz Lindboe Wind ventede tre år på sin erstatning. Da afgørelsen endelig kom, var beløbet nærmest en hån, har han tidligere fortalt til B.T. 

»2.200 kroner. Det rækker ikke engang til det tøj, jeg fik ødelagt den aften,« lød det dengang fra Lauritz Lindboe Wind.

Justitsministeren erkender også blankt, at erstatningssystemet til voldsofre ikke fungerer.

»Det er stort problem, og vi er pinligt bevidste om, at sagsbehandlingen tager for lang tid, selvom vi har givet penge til området,« siger Peter Hummelgaard, som dermed indrømmer, at den midlertidige bevilling, som nævnet har fået i 2023-2025, ikke har haft den ønskede virkning.

»Vi er nødt til at se på en mere strukturel løsning, hvor vi simpelthen tager nogle elementer eller sagsskridt ud af den sagsbehandling, så det kan gå hurtigere,« afslutter han. Hvilke konkrete sagstrin ministeren tænker på, kommer han dog ikke nærmere ind på.

På trods af at tidligere skåltaler ikke har hjulpet, er Lauritz Lindboe fortrøstningsfuld og håber, at reformen kommer til at »hjælpe en masse mennesker.«