Venstres formand mener, at de '800.000 passivt forsørgede' er et af Danmarks største problemer og har derfor igen indledt en offensiv, der skal bringe antallet ned. Lars Løkke Rasmussen kalder udfordringen en af ’de sværeste opgaver’, han skal løse som statsminister, hvis han og Venstre altså vinder regeringsmagten.
Men kigger man på tal fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så har ingen regering endnu været i stand til for alvor at knække passiv forsørgelses-koden i Danmark, mener flere økonomer, som BT onsdag har talt med.
Ingen regering har formået at knække koden. Hvorfor skal vi tro på, at du kan?
»Nogen skal være de første. Vi har taget hul på det allerede, da jeg var statsminister med efterlønnen. Og nu vil jeg gerne tage skridtet videre. Hvis ikke vi får gjort noget, så slider vi velfærdssamfundet op,« siger Lars Løkke Rasmussen til BT.
Det her bliver en af dine sværeste udfordringer, hvis du bliver statsminister?
»Ja. Men det kan ikke være sådan, at man siger, at medmindre man har alle svarene, så må man ikke have nogen svarene. Og det er lidt sådan jeg synes debatten er.«
LÆS OGSÅ
Hvor langt nedunder 800.000 skal vi være i 2025?
»Det kan jeg ikke sætte noget tal på i dag. Men tallet skal ned. Det kan aldrig blive nul, og bag det her gemmer sig gode ting. Det er fint, at leve i et samfund, hvor man, hvis man er født med et fysisk eller mentalt handicap, kan få en anstændig voksentilværelse på førtidspension. Og det er fint, at folk er på barselsorlov.«
Han uddyber:
»Men hver gang man kan tage en på kontanthjælp og flytte ud til et lavtlønsjob, så - udover at vedkommende også får indhold i sit liv - bliver vi også 175.000 kr. rigere. Kan du flytte 6.000, så har du en milliard. Vi har 36.000 kontanthjælpsmodtagere, som er fuldt arbejdsmarkedsparate. Vi har 42.000 østeuropæere. For mig er det et vidnesbyrd om, at der findes arbejde, som ikke er på danske hænder, men som burde være det. Så derfor er vi nødt til at øge gevinsten.«
Men du har ikke et papir, der viser hvad præcist du vil gøre, som du kan give med mig i dag?
»Vi øger gevinsten ved at arbejde ved at gøre to ting. Vi lægger loft over, hvor meget man kan få - og så giver vi en skattelettelse. Vi har ingen planer om at skære i børnepenge, boligsikring eller nogen af de andre ting. Det er kontanthjælpen, vi skærer i.«
Hvor kommer det moderne kontanthjælpsloft til at ligge?
»Hvis vi taler om familier, der kommer til Danmark udefra, så foreslår vi, at vi skal have en ydelse, der matcher det vores unge med forældreansvar får på SU. Oven i den ydelse kan man få en sprogbonus. I forhold til de andre: Det kontanthjælpsloft, der var der sidst, svarer til ca. 3000 mindre om måneden for den her berømte familie med de tre børn. Jeg har ikke lagt mig fast på et beløb. Ligeså snart jeg nævner et beløb, så er det helt sikkert, at det aldrig bliver dét, for så begynder folk at positionere sig i forhold til det. Og det andet er, at beløbet for alvor er interessant, når man ser det i sammenhæng med den skattelettelse, man får. Vi er på jagt efter, at gevinsten ved at arbejde bliver større. Den kan i princippet komme på to måder: Enten ved at få mindre ved ikke arbejde eller mere ved at arbejde. Og vi skal gøre begge dele. Vi har heller ikke lagt os fast på, hvor stor skattelettelsen skal være.«
Cepos’ Mads Lundby Hanser peger på, at man kan skære i dagpenge, bringe barslen tilbage på Nyrup-niveau, helt afvikle efterlønnen for at få antallet af passivt forsørgede væsentligt ned. Er det noget for Venstre?
»Nej.«
Er det en garanti?
»Det er et svar på spørgsmålet, om det er noget for Venstre.«
Hvorfor er det ikke det?
»Vi har et ønske om at lave en forandring, men det er ikke det eneste ønske, vi har. Vi har også et ønske om at fastholde trygheden i samfundet. Jeg tog ansvaret, da jeg kiggede danskerne i øjnene og sagde, at nu piller vi i jeres efterløn og sætter folkepensionsalderen i vejret. Jeg vil ikke gå tilbage de til samme danskere, og sige: ‘Ved I hvad, vi giver den lige en skalle mere.’«
Er der andre moderne lofter over andre ydelser på vej?
»Nej. Det planlægger vi ikke. Men vi er åbne for at kigge på dagpengesystemet. Er vores systemer skruet godt nok sammen, hvis der er en jobåbning på tre måneder? Det er den nye debat, som jeg er åben over det. Et langt liv i politik har lært mig, at man når aldrig nogen vegne, hvis man ikke sætter sig nogle mål. Det vigtige er, at drive tallet (800.000, red.) ned.«
Når politikere og meningsdannere taler om ‘de 800.000’, så får man ofte indtryk af, at der er tale om dovne arbejdsløse, der ikke gider arbejde. Men sandheden er, at ‘de 800.000’ er en gruppe af vidt forskellige mennesker. De er eksempelvis forældre på barselsorlov, førtidspensionister, fleksjobbere, efterlønnere, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Men jeg hører dig sige, at det især er på kontanthjælps-fronten, Venstre vil bringe tallet ned?
»Når vi taler om 800.000, så er det fordi de uanset hvad, skal betales. Og det summer op i 170 mia. kr. om året. Det er det samme, som vi bruger på folkeskole, sundhedsvæsen, politi, brandvæsen og domstole - lagt sammen. Men kigger vi på de forskellige grupper, så er der forskelige ting, vi kan gøre ved det. Der skal man begynde der, hvor det er nemmest. Altså hos dem, der kun har arbejdsløshed som problem - dagpenge- og en stor del af kontanthjælpsmodtagerne.«
Lars Løkke Rasmussen tilføjer:
»Hvis man havde sådan en skrivebordsagtig tilgang til det, så kunne man bare gøre sådan og sådan og sådan. Og så var alle problemer løst. Hvis man skal spise elefanter - og det her er en kæmpe elefant - så skal de skæres i skiver. Og så skal man begynde med de skriver, som er nemmest.«
Hvorfor kommer I med det her nu?
»Det er anden bølge af noget vi har arbejdet med meget længe. Vi lavede allerede i VK-regeringen beskæftigelsesfradraget, som var en skattelettelse målrettet dem, der arbejder. Vi lavede tilbagetrækningsreformen, som gør at antallet af folk på efterløn falder. Så det her det næste naturlige skridt. Og tidspunktet er rigtigt, fordi arbejdsmarkedet er på vej frem,« siger Lars Løkke Rasmussen.
