Kun to dage nåede Mohammad Rafiq at være kandidat for Lars Løkkes Moderaterne.

Mandag, kort før et længe ventet pressemøde fra Søren Pape Poulsen, blev nyheden om vragningen af Mohammed Rafiq skrevet på Twitter af sekretariatsleder og folketingskandidat for Moderaterne Jakob Engel-Schmidt.

Han er dog meget fåmælt, når der kommer til en begrundelse for den hurtige fortrydelse.

»Vi har været i dialog med Mohammed, og jeg kan ikke udtale mig om de personlige forhold, der ligger til grund for det. Det er bedst for både partiet og Mohammed i denne omgang, og vi ønsker alt det bedste til Mohammed fremadrettet:«

Nu siger du i denne omgang: Kunne han tænkes at stille op for Moderaterne på et senere tidspunkt?

»Det kan jeg ikke forestille mig.«

Kan du komme nærmere, hvad beslutningen skyldes?

»Det har jeg ingen kommentarer til.«

Mohammad Rafiq er ny folketingskandidat for Moderaterne.
Mohammad Rafiq er ny folketingskandidat for Moderaterne.
Vis mere

B.T. beskrev Mohammed Rafiqs noget kontroversielle fortid, da hans kandidatur blev annonceret for to dage siden.

Tilbage i 2008 kom Rafiq med en række kontroversielle udtalelser om »mangel på ligestilling på hashmarkedet«, der vakte så meget harme på Christiansborg, at et flertal efter sagen ville have undersøgt hele området for integrationskonsulenter i kommunerne.

Rafiq beskyldte blandt andet daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) for at diskriminere på hashmarkedet, når kriminelle udlændinge kan udvises, mens rockerne ikke kan.

Han er også blevet beskyldt for at lyve i en bog om sit daværende arrangerede ægteskab.

Mohammad Rafiq har tidligere været folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Han meldte sig i 2002 ud af partiet i protest mod udlændingepolitikken, som han mente havde taget en voldsom højredrejning under daværende formand Bendt Bendtsen.

Forrige mandag viste en meningsmåling fra Kantar Gallup, at Moderaterne står til at få 4,1 procent af stemmerne.

Opdateres ...