Uanset om man er ansat i Venstre eller ej, skal man skrive i et ordentligt sprog på sin Facebookprofil, mener statsministeren.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder det "tilfredsstillende", at tidligere pressemedarbejder Ditte Okman er fratrådt sin stilling i Venstres pressetjeneste i kølvandet på den såkaldte Facebook-skandale.

Ditte Okman valgte søndag at fratræde sin stilling efter de seneste dages historier om, hvordan hun havde brugt sin Facebook-profil til hadske angreb på navngivne politikere, journalister og en ansat i kiosken på Christiansborg.

Han mener, at partiets medarbejdere skal have en "urban tone", når de skriver på såkaldte sociale medier som netop Facebook.

- Denne sag kan måske anspore til, at alle tænker sig om, når de skriver på Facebook, siger statsministeren.

/ritzau/