Nu reagerer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på dansk-israelers død.

»Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at det dansk-israelske gidsel er blevet modtaget død,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Dansk-israelske Itzik Elgarat var en del af en fangeudveksling mellem Israel og Hamas, og han blev onsdag aften sendt tilbage til Israel.

Folketinget forventer i dag at holde et minuts stilhed til ære for Itzik Elgarat, der torsdag morgen blev identificeret som et af fire afdøde gidsler, der blev udleveret af Hamas.

Itzik Elgarat blev taget som gidsel af Hamas, da de 7. oktober 2023 angreb Israel og dræbte 1.200 mennesker og tog 240 civile og soldater som gidsel.