Lars Løkke langer ud efter blå blok: 'I min bog er det amatørisme'
Det var især spørgsmålet om udlændingepolitik, der manglede en plan for, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Det var især spørgsmålet om udlændingepolitik, der manglede en plan for, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Den politiske sæson er for alvor kommet i gang efter sommerferien, og i et interview med Børsen langer formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, nu ud efter lederne i blå blok.
Under regeringsforhandlingerne blev Lars Løkke tilbudt at være støtteparti for en regering ledet af Venstres Troels Lund Poulsen, hvor den fremlagte politik i store træk flugtede med den, Moderaterne havde præsenteret.
Det var dog uden deltagelse af Lars Løkke som minister og dermed en del af regeringen.
Det afviste han som bekendt og er nu udenrigsminister i en regering ledet af Mette Frederiksen og med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier.
Lars Løkke blev heftigt kritiseret for at vende de blå partier ryggen, men ifølge Løkke selv, så var den blå plan stadig meget mangelfuld, fortæller han til Børsen.
Han fremhæver blandt andet udlændingepolitikken, som planen ikke indeholdt noget om, hvorefter Dansk Folkeparti meldte ud, at det stadig var et centralt krav til en blå regering, at der skulle laves en politik for omfattende hjemsendelse af indvandrere.
»Altså hallo. I min bog er det amatørisme,« lyder kritikken fra Lars Løkke i Børsen.