Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) frygtede at få »bøllebank« af USAs vicepræsident, JD Vance, under det meget omtalte møde om Grønland 14. januar i Washington. 

Det fortæller Lars Løkke Rasmussen under en samtale med kok og iværksætter Jacob Jørgsholm, der kan ses på YouTube.

USAs vicepræsident, JD Vance, er kendt som en benhård politiker. 
USAs vicepræsident, JD Vance, er kendt som en benhård politiker.  Foto: Jonathan Drake/Reuters/Ritzau Scanpix

Samtalen handler mest om, hvad Moderaterne politisk står for her kort før valget, men samtalen kommer altså også ind på Grønlands-krisen i starten af året. 

Det hele startede, da USAs præsident, Donald Trump, i starten af januar sagde, at det har 'national sikkerhedsprioritet' at anskaffe Grønland.

Trumps store ønske om at få fingre i Grønland satte enorm dagsorden i Danmark, og det fik stor omtale i hele verden. 

Som mange husker, fik Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, arrangeret et møde med USAs udenrigsminister, Marco Rubio, om Grønland.

Men kort før mødet lød det pludselig, at USAs vicepræsident, JD Vance, også skulle deltage. 

Og det ramte Lars Løkke Rasmussen, at det ikke kun var Marco Rubio, de skulle mødes med. 

»Han (JD Vance red.) er vildere. Da vi hørte, at han skulle med, da blev jeg lidt hmmmm,« siger Lars Løkke Rasmussen, mens han står i køkkenet og piller et æg.

Lars Løkke Rasmussen tænkte nemlig på, at det var JD Vance, der var den store damptromle, da han for rullende kamera startede angrebet på Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, under det famøse møde i Det Hvide Hus i februar 2025. 

Her ses det famøse møde mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, samt USA-præsident Donald Trump og vicepræsident  JD Vance.
Her ses det famøse møde mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, samt USA-præsident Donald Trump og vicepræsident  JD Vance. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Vance startede med at anklage Zelenskyj for at være respektløs.

»Har du sagt tak bare én gang under dette møde,« spurgte JD Vance Zelenskyj.

Og Trump sagde derefter, at den ukrainske leder »leger med Tredje Verdenskrig«.

»Hvis nogen kan huske, da Zelenskyj sad i Det Ovale Værelse og fik bøllebank, da var det Vance, der startede. Det var ham, der sad og råbte 'har du nogensinde sagt tak?'. Han kastede benzin på bålet,« siger Lars Løkke Rasmussen videre i samtalen med Jacob Jørgsholm.

Som bekendt endte mødet ikke, som da Zelenskyj var i Det Hvide Hus.

Aftalen blev, at der nedsættes en arbejdsgruppe, og de fleste husker sikkert, da en glad Lars Løkke Rasmussen efter mødet gav Danmarks amerikanske ambassadør en såkaldt 'fistbump'

Hør hele panelets diskussion af valgkampens hidtil største bombe, og meget mere i tirsdagens afsnit af B.T. ValgkampB.T.dk, i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

I dag er dagen, hvor Dansk Folkeparti præsenterer deres nye store udlændingeudspil. Spørgsmålet er, om det kan få lige så stor flyvehøjde som da de i efteråret startede debatten om remigration? Det vender vi, inden Mette Frederiksen gør os opmærksomme på en meget vigtig og overset historie i valgkampen. Vi bliver ved Mette Frederiksen, der i dagens Genstart er klogere end landets økonomer, og så dykker vi ned i det tredje afsnit af Højskolen og de seneste - meget divergerende - meningsmålinger. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.