Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

- Desværre er jeg ikke lige så sjov som Jacob Haugaard. Jeg må se at få lært nogle vitser.

Det siger Islamkritikeren Lars Hedegaard, der nu har besluttet at stille op til Folketinget som løsgænger.

Sammenligningen med Jacob Haugaard ligger lige for. Ikke fordi der er noget at grine af, men fordi komikeren fra Aarhus var den første, der stillede op som løsgænger og vandt. Det var i 1994.

Det kræver 150 stillere at stille op og ca. 20.000 stemmer i en storkreds at blive valgt, og det er særdeles vanskeligt.

Men Lars Hedegaard, der i årevis har kritiseret muslimer, har været sigtet for racismeparagraffen, og som tog kampen op, da han blev beskudt af en attentatmand i sin gadedør, er ikke bange af sig.

Og han indrømmer, at det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, da det viste sig, at Tyrkiet åbenbart har løsladt hans formodede attentatmand, dansk-palæstinenseren BH, muligvis i forbindelse med en større fangeudveksling med Islamisk Stat tilbage i september.

- Ja, det blev jeg sur over. Jeg havde virkelig set frem til at få en retssag, og at man kunne få afsløret, hvem der egentlig stod bag attenatatet. Og det kan godt være, at det var dråben.

- Men jeg har gået og overvejet det et stykke tid. Og der er nogle af mine venner, der har presset på for, at jeg skulle tage ansvaret på mig og stille op. De mener, jeg er lidt af en hængerøv, fordi jeg går og laver ballade i kulissen, men ikke vil gå hele vejen og kæmpe for at ændre politikken i forhold til mine holdninger, siger Lars Hedegaard til BT.

Sjovt nok kommer hans udmelding samtidig med, at en gruppe danskere med pakistansk baggrund meddeler, at de vil have godkendt et nyt parti, Nationalpartiet, til næste valg. De opstiller i protest mod fremmedfjendske politikere. Hedegaard opstiller i protest mod det modsatte. Både Venstre og Socialdemokraterne har lagt op til, at der skal diskuteres udlændingepolitik i næste valgkamp, og nu bliver det da helt uundgåeligt.

Hedegaards primære kamp handler ikke overraskende om at få knaldet  porten i for flygtninge og indvandrere.

- Jeg er af en god socialdemokratisk familie, og jeg er en stor tilhænger af velfærdsstaten. Men vi kan ikke blive ved med at have en velfærdsstat, hvis vi bliver ved med at bruge mellerm 30 og 100 milliarder kr. om året på flygtninge og indvandrere.

100 milliarder?

- Ja, det egentlige tal er jo hemmeligt. Men for nylig er der forskere, der har regnet ud, at svenskerne bruger 250 milliarder svenske kr. om året på indvandrere og flygtninge. Og så mener jeg ikke, det er urimeligt at antage, at vi bruger op mod 100 milliarder i Danmark. Den tidligere VK-regering lagde i øvrigt også op til, at det skulle undersøges, hvad de reelle udgifter var. Men så snart Helle Thorning-Schmidts regering kom til, blev den plan taget af bordet.

- I forbindelse med åbningsdebatten fik vi jo også først at vide, at der ville komme 6-7.000 asylansøgere. Senere lød tallet på 20.000. Og det ville koste 4,9 mia. årligt. Samtidig snakker man om,  at man vil bruge en mia. mere om året på de ældre. Det hænger jo slet ikke sammen.

Du mener ikke, vi kan opretholde velfærdsstaten med det antal flygtninge og indvandrere, vi har nu?

- Nej, for Søren. Man skulle jo være idiot for at tro det.

Lars Hedegaard er 72 år. Han er oprindeligt historiker og gymnasielærer, har bl.a. undervist på Det Fri Gymnasium og været chefredaktør på dagbladet Information. Fra midten af 60’erne og frem til begyndelsen af 80’erne var han socialist, det meste af tiden som medlem af Socialistisk Arbejder Parti. Gennem de sidste 10-15 år har han gjort sig kendt som anti-muslimsk korsfarer, bl.a. som formand for Trykkefrihedsselskabet,

Lars Hedegaard blev 5. februar 2013 udsat for et mordforsøg ved sit hjem på Pelargonievej på Frederiksberg. En mand forklædt som postbud ville aflevere en pakke til ham, men da han ville tage imod den, trak manden en pistol og affyrede et skud mod hans hoved. Gerningsmanden ramte forbi, hvorefter pistolen gik i baglås og gerningsmanden flygtede til fods. Politiet havde i længere tid tilsyneladende ikke andet at gå efter end patronen fra en 7,65 millimeter-pistol, der sad fast i dørkarmen og gerningsmandens signalement.