Lars Boje Mathiesen, der indtil sent torsdag aften var formand i Nye Borgerlige, mener, at han er blevet ramt af et politisk kup.
»Ja, det kan man godt kalde det,« siger han efter en lille tænkepause, da B.T. spørger om han er blevet kuppet, og fortsætter:
»Ja, det tror jeg. Hvad skulle det ellers være?« siger han.
Netop mens B.T. taler med Lars Boje Mathiesen om gårsdagens eksklusion, som han forklarer han først opdagede her til morgen, fordi han gik i seng 22:45 før nyheden kom ud, så løber der en nyhed ind om at Pernille Vermund nu pludselig igen melder sig på banen som formand.
Det får efterfølgende Lars Boje til at tænke, at hovedbestyrelsen har kuppet ham til fordel for den tidligere formand.
»Ja, det tror jeg,« svarer Lars Boje på sms og fortsætter:
»Jeg tror, hun har fortrudt (at hun gik af, red.), skriver Boje.
Men Lars Boje mener også, at eksklusionen kan handle om en plan han havde for hvordan partiet skulle drives med ham som formand. En plan, der indeholder betydelige ændringer i organisationen og for selve formandens rolle.
Det er især den plan, som Lars Boje Mathiesen tror har fået hovedbestyrelsen til at ekskludere ham og bagefter undskylde sig med, at der var tale om noget, der minder om pengeafpresning. Det vender vi tilbage til.
Sent torsdag aften sendte Nye Borgerliges organisatoriske næstformand Jesper Hammer en mail ud til Nye Borgerliges medlemmer. Lars Boje var blevet ekskluderet, fordi han – ifølge Jesper Hammer – havde forlangt at få 350.000 kroner til et »personligt brandingprojekt«.
Skete det ikke, så påstår Hammer, at Boje truede med at melde sig ud af Nye Borgerlige og droppe sin post som formand.
Hammer forklarer, at det var som at få »en pistol for panden« og derfor måtte Boje ekskluderes.
Men Lars Boje Mathiesen forklarer sagen helt anderledes over for B.T. og afviser, at have truet med at gå af som formand.
»Nej, jeg har ikke truet med at stoppe. Hvis de siger det i hovedbestyrelsen, så må de gerne fremlægge dokumentation for det,« siger Lars Boje Mathiesen.
Så hvis der her fredag morgen ikke havde stået 350.000 kroner på din konto, så havde du altså ikke meldt dig ud?
»Nej, det er spin og et karaktermord på mig,« siger Lars Boje Mathiesen.
Lars Boje Mathiesen forklarer, at i den seneste måned efter at han blev udnævnt som formand, er sket en del i partiet. Han har blandt andet deltaget i udarbejdelsen af en plan for, hvordan partiet skulle drives med ham som formand. Derudover har han løbende forhandlet sin aflønning, da han fandt det rimeligt, at han fik en særlig løn som formand ud over sin folketingsløn.
Boje forklarer, at hans kone, der til daglig arbejder som sygeplejerske, ville gå ned i tid, da Lars Boje Mathiesens arbejde nu kom til at kræve langt mere af ham.
Derfor argumenterede Lars Boje Mathiesen over for hovedbestyrelsen, at han synes, det var rimeligt, at han blev kompenseret, så familien kun oplevede en lille økonomisk nedgang i forhold til eventuelt at købe ekstra hjælp til husholdningen, når Lars Boje ifølge ham selv var væk mandag til fredag.
Så er der balladen om de famøse 350.000 kroner, som Lars Boje Mathiesen skulle have forlangt blev overført til hans private konto. Nye Borgerliges Jesper Hammer skriver i mailen til medlemmerne, at pengene ifølge Boje skulle gå til »et personligt brandingprojekt«, og at Boje angiveligt havde givet udtryk for, at pengene var hans »private ejendom«.
Bojes egen forklaring bakker det op, omend i mere flatterende vendinger, men afviser at han mener pengene er hans private penge.
Lars Boje erkender dog, at han bad om at få 350.000 kroner udbetalt til sin egen konto. Pengene skulle bruges til et medieprojekt.
»Vi har talt om at lave noget, som vi kaldte »Boje på Borgen. Det skulle blandt andet være et YouTube-univers, men også andre ting. Blandt andet skulle der laves noget merchandise, såsom kasketter, T-shirts og den slags,« siger Lars Boje og fortsætter:
»Det har ikke været en hemmelighed i partiet. Det har alle vidst siden sommerferien. Men det var ikke meningen, at det skulle være direkte relateret til Nye Borgerlige.«
Hvorfor ikke? Det lyder da som noget, partiet helt oplagt ville finansiere?
»Det er, fordi det er personlig branding. Der var vurderingen, at det kunne ligge lidt uden for reglerne for hvordan sådan noget kunne finansieres fra partiets side,« siger Lars Boje Mathiesen.
Derudover forklarer Lars Boje Mathiesen, at han ønskede at undgå en »Ida Auken-sag« i forbindelse med de donationer, som han havde modtaget som politisk støtte. I starten af marts måned udtalte flere eksperter, at blandt andre Ida Auken stod til at stort skattesmæk, fordi der angiveligt ikke var betalt skat af penge, som hun havde modtaget som donationer til sit politiske arbejde.
Den historie læste Lars Boje Mathiesen med stor interesse, for han havde også modtaget donationer på samme vis
»Jeg ville gerne undgå sådan en sag. Det er dumt for partiet, men også for mig, for det var jo mig, der risikerede sådan et skattesmæk,« siger han.
Derfor ville Boje også gerne have overført beløbet, for så at betale skat af beløbet. Resten af pengene skulle så bruges på projektet »Boje på Borgen,« forklarer han.
Lars Boje afviser, at der i den seneste tid har været dårlig stemning eller meget modsatrettede holdninger mellem ham og partiets hovedbestyrelse. I hvert fald ikke hvad han har oplevet.
»Vi har talt om min løn i en måneds tid. Vi havde også lagt et budget for det for 14 dage siden, hvor Jesper Hammer, Dorte Noer (medlem af hovedbestyrelsen) var med. Der har været en fin stemning og ingen sure miner. Min løn på 50.000 kroner om måneden er også blevet fremlagt for partiets forretningsudvalg,« siger Lars Boje Mathiesen.
Da B.T. taler med ham fredag formiddag, så er Lars Boje Mathiesen uforstående over for, hvorfor han er ekskluderet, men danner sig en teori under interviewet. Her er vi nu tilbage til diskussionen om, hvordan Lars Boje Mathiesen mener, at Nye Borgerlige skulle indrettes med ham som formand.
Og det er ikke en struktur, som alle er enig i i Nye Borgerlige.
Det har været en relativ kendt sag på Christiansborg, at Lars Boje Mathiesen gerne så, at partiets lokalforeninger rundt om i landet fik styrket deres beføjelser i partiet. Omvendt skulle det centrale partiapparat tilsvarende svækkes.
»Jeg ville gerne decentralisere partiet ved at lægge mere magt ud til lokalforeningerne. Det ville styrke foreningernes mulighed for at få indflydelse, indrette sig organisatorisk og nemmere opstille, hvem de ville,« siger Lars Boje Mathiesen.
Han forklarer dog også, at han selv gerne påtog sig flere beføjelser, som forgænger Pernille Vermund ikke havde.
Det var netop sådan, at Lars Bojes plan for Nye Borgerliges nye struktur tegnede sig, forklarer han.
»Samtidigt ville det reelt også betyde en besparelse på mere end to millioner på budgettet,« forklarer Lars Boje Mathiesen.
»I bund og grund, så tror jeg at min eksklusion må skyldes, at de er uenige i den strategi. Det var vi jo uenige om. Derfor foreslog jeg også, at vi jo kunne lægge det ud til medlemmerne og spørge dem, men det ville hovedbestyrelsen ikke,« siger han.
Det har også været en kendt sag, at Pernille Vermund var tilhænger af en mere centralt styret struktur i Nye Borgerlige.
Kan eksklusionen også have noget at gøre med den ballade, som partiet har været igennem på det sidste? Altså både dine udmeldinger om World Economic Forum og næstformand Henriette Ergemann, som nu har forladt partiet?
»Nej, det mener jeg ikke. Til trods for den uro, så viser de seneste meningsmålinger jo, at vi var på vej frem,« siger han.
