Langstrakt regeringsfødsel præger grundlovstaler
SF's Pia Olsen Dyhr og De Radikales Martin Lidegaard taler om den nye regering til grundlovsdag.

SF's Pia Olsen Dyhr og De Radikales Martin Lidegaard taler om den nye regering til grundlovsdag.

Der skulle tre kongerunder og 69 dage til, før der var født en ny regering efter folketingsvalget i marts - de længste forhandlinger i danmarkshistorien.
Det går ikke ubemærket hen på grundlovsdag fredag, hvor en række partiledere holder taler rundt i landet. Blandt andre partilederne i de nye regeringspartier, De Radikale og SF.
- I dag er det 177 år siden, at Danmark fik sin første grundlov. Nogenlunde samtidig med at regeringsforhandlingerne begyndte, indleder De Radikales Martin Lidegaard sin tale efterfulgt af latter fra publikum i Birkerød.
Et andet sted i landet kommer en indledning i samme boldgade fra SF's Pia Olsen Dyhr.
- Det kan godt være, at Danmark skulle vente omkring 10 uger på en ny regering. Det kan godt være, at mange syntes, det var lige lovlig længe, siger hun i sin tale på Metalskolen ved Slangerup.
- Men danskerne havde altså sat deres krydser på en måde, som for de parlamentariske muligheder mest af alt mindede om et spil Mikado, forklarer den nytiltrådte økonomi- og indenrigsminister, Pia Olsen Dyhr.
Begge partiledere og nye ministre bruger anledningen til at fremhæve en række ting fra det politiske grundlag i den nye regering, de har navngivet firkløverregeringen.
Martin Lidegaard, der er blevet erhvervs- og konkurrencekraftsminister, nævner blandt andet investeringer i folkeskolen, uddannelse, forskning og innovation.
- Vi vil løfte vores børn og unge, fordi de er vores fremtid, siger han og tilføjer:
- Vi vil gøre Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i og lette byrderne. Fordi et stærkt erhvervsliv, der skaber værdi, er grundlaget for vores velfærdssamfund og sammenhængskraft.
Pia Olsen Dyhr lægger særligt vægt på regeringens planer i forhold til store bededag.
- Og så er jeg da heller ikke ked af, hvis jeg skal være helt ærlig, at kunne stå her blot få dage efter offentliggørelsen af nyheden og slå fast, at danskerne får store bededag tilbage, siger hun.
I regeringsgrundlaget fremgår det, at store bededag genindføres som en helligdag i 2030 - betinget af at man kan finde den stigning i beskæftigelsen, som afskaffelsen af helligdagen gav.
/ritzau/