Landbrugskrig i rød blok: Pølsesnak og dårlige undskyldninger

Det er ikke kun på markerne, der spredes gylle. Internt i rød blok kan de vigtige landbrugsforhandlinger også blive en stor gyllespreder.

S-regeringen og dens støttepartier er nemlig langtfra enige om, hvor hårdt landmændene skal presses for at levere til Danmarks klimamål.

»Der er et problem, når nogle vil nedlægge en stor del af kødproduktionen i Danmark. Det giver ikke mening, hvis vi sender arbejdspladser og produktion til udlandet, hvor klimaaftrykket og dyrevelfærden er dårligere,« sagde fødevareminister Rasmus Prehn på en konference onsdag.

Men hos de røde støttepartier har piben en helt anden lyd.

Vis mere

»Det er en omgang pølsesnak, når regeringen ikke tør stille klare krav til landmændene. Det med frivillighedens vej er ikke godt nok. Og vi skal ikke være bange for at tale om nye afgifter til landbruget,« siger Signe Munk, klimaordfører i SF.

Mens regeringen taler om, at omlægningen af landbruget så vidt muligt skal bygge på frivillighed og hensyn til danske arbejdspladser, så er både Enhedslisten og SF klar til at sætte langt hårdere ind.

»Det er fornuftigt at tale om en halvering af den animalske produktion i 2030. Og det kræver, at regeringen skruer gevaldigt op for ambitionsniveauet. Der er for mange dårlige undskyldninger lige nu,« siger Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører for Enhedslisten.

Landbruget står for op mod 35 procent af Danmarks udledning af klimagasser, og derfor bliver landbrugsaftalen en milepæl for regeringen.

Vis mere

Radikale Venstre er – ligesom regeringen – ikke klar til at bruge tvang mod landmændene.

»Kvoter og straf er den forkerte vej at gå. Vi skal givetvis producere mere plantebaseret, men det skal ske gennem frivillighed og incitamenter til landmændene,« siger landbrugsordfører Zenia Stampe.

Med Ida Aukens skifte fra Radikale Venstre til Socialdemokratiet får regeringen en ny flertalskonstellation. Nemlig at lande en aftale alene med Venstre.

Den mulighed forsvinder dog, hvis Inger Støjberg forlader Venstre.

Vis mere

Ikke desto mindre kan Venstre, der har tætte bånd til landbruget, vise sig at blive en vigtig brik i forhandlingerne.

»Der er fint med salat og plantebøffer. Men der skal også være plads til frikadeller og rødt kød på tallerkenen. Landbruget skal ikke tvinges med kvoter og bøder, for så sender vi bare klimabelastningen til udlandet,« siger landbrugsordfører Erling Bonnesen (V).

Hvis landbruget skal nedbringe udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030, som er Danmarks klimamålsætning, så vil det kræve en reducering på cirka 10 millioner ton klimagasser.

Men det er urealistisk, siger Jørgen E. Olsen, der er en af de førende professorer på området:

»Jeg har meget svært ved at se, hvordan man skal nå de 10 millioner ton. Med optimistiske briller kan vi måske nå syv millioner ton, og selv her skal vi nedbryde flere barrierer.«

En af de største værktøjer i kassen er udtagning af lavbundsjorde. Det vil sige, at staten opkøber tidligere vådområder – eksempelvis moser – som landmænd har drænet og omlagt til marker.

Her spiller Enhedslisten og SF ud med at udtage 100.000 hektar lavbundsjorde, mens regeringen kun vil udtage 50.000 hektar.

Torsdag aften starter forhandlingerne, og her er en af regeringens principper, at kvoter og begrænsninger ikke skal lægges over på landmændene.