Landbrug & Fødevarer er utilfreds med, at udledningen af kvælstof skal skæres med 3500 ton næste år.

Landbruget er stærkt utilfreds med, at erhvervet næste år skal skære sin udledning af kvælstof mere end forventet.

Et flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der fremrykker et krav om at reducere udledningen af kvælstof med 3500 ton fra 2021 til 2020.

Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild kalder aftalen "politik, når det er værst".

Som en del af aftalen skal der næste år etableres 380.000 hektar efterafgrøder på de danske marker.

Det er en afgrøde, der typisk sås mellem høsten, som er i stand til at optage og dermed reducere udvaskningen af kvælstof.

- Vi synes, at det er en uskik at komme med de her krav, så tæt på at man skal til at etablere næste års afgrøder.

- Landmændene skal ifølge lovgivningen have sin markplan klar for det næste år i august, og så kommer man i november med nye krav. Det er dybt forstyrrende, siger Martin Merrild.

- Samtidig er det grotesk, at de tiltag, vi foreslår til at begrænse kvælstofudledningen, først kan gennemføres i 2021 eller senere, siger han.

Han siger, at en af konsekvenserne af aftalen er, at høsten vil blive mindre i 2020. Han har ikke et præcist tal for, hvor meget det vil koste landbruget i kroner og øre.

Regeringen har valgt at fremrykke kravet, fordi landbruget ikke har skåret udledningen af kvælstof nok under den landbrugspakke, som den tidligere regering vedtog med Dansk Folkeparti.

Martin Merrild mener, at landbruget frivilligt har vist vilje til at levere på den aftale, men at langsom sagsbehandling hos offentlige myndigheder - herunder kommuner - har trukket det i langdrag.

- Landmændene har meldt frivilligt ind på at etablere efterafgrøder og etablere minivådområder, men der har været sagsbehandlingsfrister, der har været for lange, og der har været problemer med kontrollen af områderne.

- Der er mange ting, der har gjort, at det ikke er så gået hurtigt, som vi har håbet, men det handler ikke om manglende vilje hos landmændene, siger han.

Ifølge Martin Merrild har mange landmænd ikke plads til at så efterafgrøder på deres marker med så kort varsel, uden at bliver dyrt og tungt.

/ritzau/