Dansk Folkeparti (DF) har tirsdag kaldt justitsminister Søren Pape Poulsen i samråd om dyrepoliti og dyremishandling. DF mener, at det er på tide at indføre dyrepoliti. Det har Dyrenes Beskyttelse forsøgt at få indført i årevis.

Direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, revser politiet for at være ligeglade med dyrevanrøgt.

»Vi har brug for dedikerede politifolk, som forfølger sager om vanrøgt. Vi ser desværre, at det ofte er de samme mennesker, som vanrøgter dyr, eksempelvis hvalpefabrikker, hvor der sker mishandling af hunde. Ofte er det de samme mennesker, som bliver afsløret, men blot flytter til en anden kommune og starter nye hvalpefabrikker. Vi har brug for, at politiet følger og efterforsker de her sager, så de her mennesker ikke fortsætter deres vanrøgt af dyr. Derfor vil vi gerne have et dyrepoliti, nu,« siger hun.

Hvorfor skal politiet fokusere på dyremishandling nu?

»Vi har set fire til fem store sager om hvalpefabrikker gennem det sidste halve år, så det er på tide, at vi får gjort noget ved det her problem. Politiet har mange opgaver, men det bør ikke få dem til at nedprioritere sager om dyremishandling, det er jo trods alt levende væsener. Vi oplever, at der er store lokale forskelle i måden, hvorpå de forskellige politikredse håndterer sager om vanrøgt, hvor det nogle steder bliver prioriteret, mens de ikke gør det andre steder. Vi savner en effektiv landsdækkende indsats. Ofte har vi på fornemmelse, at politiet ikke griber ind af økonomiske årsager, hvor de ikke fjerner dyrene fra en person, som har misrøgtet dyrene, men at de ikke gør det, fordi det sker på politiets regning. Det skal ikke være økonomien, som dikterer, hvorvidt dyrene bliver fjernet eller ej,« siger hun.

Hvordan ser et dyrepoliti ud?

»Politiet skal have betjente, der er udannelses- og ressourcemæssigt i stand til at efterforske dyreværnssager. De skal være i stand til at fjerne dyrene i tilfælde af vanrøgt, og anklagemyndigheden skal have viljen til at rejse anklager,« siger hun.