I en ny bog "Mennesker & muligheder" går Venstre-manden Lars Krarup i rette med Lars Løkke Rasmussens udlægning af Venstres hovedbestyrelsesmøde i 2014.
Her er et uddrag fra det kapital i Krarups bog, der omhandler hans udlægning af forløbet af mødet:
Alle rejste sig for at strække ben. I det store lokale sagde jeg til Løkke, at jeg troede, han kunne vinde afstemningen, og at jeg ikke troede, Kristian havde stemmer nok til at få vedtaget et ekstraordinært landsmøde. Løkke sagde kort: Gå lige med. Derfor gik jeg med ned i kælderen. Jeg lagde mærke til, at der stod Cliff Richard på døren til lokalet. Ud over Løkke og Kristian var partisekretær Claus Richter, politisk rådgiver Christian Hüttemeier, Jacob Bruun, der var leder af Venstres Center for Kommunikation og Politik, Løkkes personlige assistent Frederik Vilhelm Greibe, Regions Syds formand Carl Holst og et par stykker mere til stede. Løkke sagde henvendt til Greibe: Kun Richter, Kristian og Krarup, alle andre ud. Og sådan blev det.
Løkke var rolig. Han tændte en ny cigaret og sagde henvendt til Kristian: Nå, skal vi ikke se at finde en løsning på den her situation? Jeg sagde til Kristian, at jeg ikke troede, han havde stemmer nok til at få indkaldt til et ekstraordinært landsmøde. Skulle jeg tage fejl, så vurderede jeg, at han ikke ville være i stand til at slå hverken Løkke eller Gade på et nyt landsmøde. Og skulle jeg også fejle i den analyse, ville han som sejrherre stå tilbage med et splittet parti. Jeg mindede ham om Socialdemokraterne efter Nyrups og Aukens ødelæggende opgør i sin tid.
Kristian var presset. Han bad mig flere gange i mindre pæne vendinger om at forlade lokalet. Men jeg forklarede ham, at jeg blev, fordi min formand havde bedt mig om det. Løkke stod og røg igen. Afdæmpet. Jeg forlod lokalet efter at have sagt, hvad jeg mente om situationen, og at jeg syntes, de skulle få lavet en løsning til gavn for partiet. Det havde de et fælles ansvar for. Løkke sagde ikke noget. Min sidste sætning var: Og nu skal jeg nok gå, Kristian.
Udenfor døren stod Hüttemeier, Bruun og Greibe. Løkkes nærmeste. Med pulsen bankende gav jeg dem en rapport om situationen for deres chef. Senere hev Kristian døren op, tømte en flaske vand i en slurk og gik ovenpå. Løkke og vi andre luskede efter.
Når man nu ved, hvordan det år senere udviklede sig mellem Løkke og Kristian, så undrer det mig, at Kristian i situationen ikke ønskede et vidne på det, der blev aftalt. Vi har trods alt kendt hinanden godt i mange år. Nok var Claus Richter til stede. Men manden var jo ansat af Løkke. Så jeg har kun Løkkes version af det aftalte, og den holder jeg for mig selv.
Kilde: Ekstra Bladet.
/ritzau/