Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale 1- januar 2011.

Godaften.

Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gørstatus. Hvor vi tænker over den tid, der er gået. Hvor vi tænker over, hvordanvi bedst kan møde den tid, der kommer.Hvordan ser det så ud, når vi gør status for Danmark?Ja, den følelse, der kommer til mig, er en stolthed over at leve i et land, hvorvi har gode muligheder for at følge vores drømme og frihed til at forme voresliv.Og det er en glæde over at leve i et land, hvor vi tager os af hinanden. Hvorvi har glimrende børnehaver, trygge plejehjem og gode uddannelser.Danmark er ikke et perfekt samfund. Men det er et godt samfund.Jeg er selv født med det danske samfunds muligheder inden for rækkevidde.Fra mine første år i Arbejdernes Andelsboligforening i Vejle. Til vi flyttedetil Græsted, hvor jeg gik i folkeskole og efter skolen blev familiens førstestudent. Som så mange andre unge greb jeg de muligheder, jeg blev tilbudt.

Trygge Danmark føles nærmest som en selvfølge. Men det er det ikke. Det ernoget, vi skal arbejde for hver dag. Det er noget, vi skal kæmpe for sammen.Derfor står vi i 2011 overfor mere end ét valg.Vi skal have valg til Folketinget. Det siger Grundloven. Og det bliver etvigtigt valg.Men politik må ikke kun handle om næste folketingsvalg. Politik skal ogsåhandle om næste generation.Derfor vil jeg i aften tale om et andet valg. Et valg, der er afgørende for, at vikan bevare og udvikle vores enestående danske fællesskab. For os selv. Forvores børn. For vores børnebørn.

***

De sidste to år har vi kæmpet for at rive os fri af den alvorligste økonomiskekrise, verden har oplevet siden 2. verdenskrig. Vi har truffet valg, som varsvære, men nødvendige. Det kan mærkes.Vi handler ansvarligt. Sammen klarer vi skærene bedre end de fleste andrelande. Bedre end vi kunne frygte.Vi kan glæde os over resultatet af vores indsats: Fremgang for danskevirksomheder. Lav rente på vores boliglån. Færre arbejdsløse end i andrelande, færre ungdomsarbejdsløse. Respekt om dansk økonomi ude i verden.Det ser også ud til, at danskerne i år har købt lidt større julegaver end sidstejul. Optimismen er så småt ved at vende tilbage. Det er positivt. Det skal vigive næring. Men det må ikke gøre os blinde for morgendagens udfordringer.I flere europæiske lande har man ikke gennemført de nødvendige reformer,mens tid var. Derfor har man måttet skære drastisk i velfærden, hæve skattenog sænke de offentligt ansattes løn. Derfor ser vi demonstrationer og vold igaderne i flere europæiske storbyer.I Danmark handler vi i tide. Vi træffer de nødvendige valg. Vi tager et fællesansvar.

***

Det får vi også brug for, når vi skal se fremad. For der venter os nyeudfordringer.Ligesom andre lande står Danmark over for krav om større økonomiskansvarlighed efter krisen. Det er vigtigere end nogensinde at have orden iøkonomien.Og ligesom andre lande står Danmark over for den udfordring, at vi bliverfærre unge og flere ældre. Vi er mange, der lever længere. Og det skal viselvfølgelig glæde os over!

Men når vi ser på det samfund, vi gerne vil have, på den ene side, og voresarbejdsindsats og indtjening på den anden side, så hænger regnestykket ikkesammen.Det er i dag kun omkring halvdelen af danskerne, der arbejder. Og fremoverbliver det endnu færre. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå påpension, står kun fire klar til at tage over. Vi er simpelthen ikke nok til attrække læsset.Derfor står vi ved en skillevej. Vi skal vælge, hvilken vej vi vil gå somdanskere – som nation.Hvis vi passivt lader udviklingen fortsætte, vil vi støt og roligt blive trukket iretning af usund økonomi, voksende gæld, højere renter og tab afarbejdspladser. Og vi vil blive nødt til at skære i kernevelfærden. I sygehuseog skoler. Det ønsker jeg ikke. Det ønsker ingen af os. Tværtimod. Vi vilgøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Vi vil løfte en god folkeskole ind ien fremtid, hvor danske børn skal kunne måle sig med de bedste i verden.Der er kun én farbar vej: Gennem sund fornuft, sund økonomi og sundeoffentlige finanser må vi sikre, at vi ikke bruger flere penge, end vi tjener.For det er og bliver umuligt at låne sig til velfærd.Derfor skal vi være flere om at arbejde. Flere til at skabe vækst i voresvirksomheder. Flere til at tjene pengene. Og derfor skal vi prioritere voresudgifter med stor omhu. På den måde kan vi skabe et robust grundlag for atudvikle vores samfund. Til glæde for os alle sammen.

***

Efterlønsordningen rammer lige ned i de to store udfordringer: Vi skal brugeaf vores fælles kasse med omhu. Og vi skal være flere om at arbejde i flereår.For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer tiludgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mereend tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år!For det andet indebærer efterlønnen, at folk holder op med at arbejde, selvomde godt kunne blive ved nogle flere år. Og selvom vi har god brug for deresindsats.Vi danskere er i dag i gennemsnit 61 år, når vi holder op med at arbejde. Menen 61-årig er jo ikke gammel på samme måde som for en generation siden!En 61-årig er da slet ikke gammel.Der florerer nogle myter: Alle efterlønnere er golfspillende overlæger. Alleefterlønnere er nedslidte arbejdere.Men sådanne myter er – netop myter. De passer ikke. Fakta er, at5efterlønnerne er stort set ligesom alle os andre. De er både sygeplejersker,håndværkere, gymnasielærere og jord- og betonarbejdere. Og langt de flestepå efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende påarbejdsmarkedet.Mit budskab i aften er: Vi har brug for både sygeplejersken, håndværkeren,gymnasielæreren og jord- og betonarbejderen. Vi har brug for, at allefortsætter det gode arbejde et par år til. Vi er nødt til at kræve mere afhinanden.Regeringen forslår derfor, at vi gradvist afskaffer efterlønnen. Vores mål er,at mere end halvdelen af danskerne skal arbejde.For alle jer, der er under 45 år, foreslår vi, at efterlønnen helt afskaffes.For resten af jer vil vi ændre efterlønnen, så ændringerne er størst for deyngste af jer og mindst for de ældste.Men for alle jer, der er tæt på at kunne gå på efterløn, vil vi ikke ændre nogetsom helst. I kan gå på efterløn som hidtil.Så er der naturligvis mennesker, der går på efterløn, fordi de simpelthen ernedslidte. De må ikke blive ladt i stikken. Dem vil vi ikke lade i stikken.Og lad mig så endelig slå fast: Vores forslag berører naturligvis ikke dedanskere, der allerede er på efterløn.Det er de overordnede rammer for forslaget til en tilbagetrækningsreform,som Regeringen vil fremlægge senere i januar.

***

Flere år i arbejde. Det er den nødvendige politik.Det er ikke solidaritet med de svage at betale de raske for at holde fri.Det er ikke solidaritet med de syge at betale sundhedspersonalet for at blivehjemme.Det er ikke solidaritet med den, der tager en ekstra tørn, at betale kollegaenfor at lade være.Det er solidaritet, at vi alle sammen løfter, når vi skal skabe ny vækst og nydynamik i Danmark.Vi skal leve af hinandens arbejde. Af virksomheder, der tjener penge tillandet. Af håndværkere, der bygger vores huse. Af forskere med nye idéer.Vi skal have et robust grundlag for hele tiden at udvikle vores samfund, voresvirksomheder og vores velfærd.Det er sund økonomi. Det er sund fornuft. Det er sand solidaritet.

***

Vi har brug for alle danskere. Også for jer, der er kommet til Danmark fra andrelande.Danmark er et åbent samfund – på en klog måde.Det betyder, at vi stiller krav til mennesker, der vil hertil. Når man kommer tilDanmark skal man bidrage til fællesskabet. Det fremmer integrationen. Det ervel egentlig sund fornuft.Derfor har vi åbnet døren for arbejdsomme udlændinge. Derfor har vi åbnetdøren for dygtige unge fra andre lande, der vil uddanne sig i Danmark. For 10år siden kom der knap 12.000 udlændinge til Danmark for at arbejde og studere.Nu kommer der omkring 45.000 hvert år. Det er næsten fire gange så mange.Vores fællesskab bygger på værdier, som vi har kæmpet for gennemgenerationer: Ansvar for det fælles. Frihed til forskellighed. Lige mulighederfor kvinder og mænd.Det er ikke værdier ét bestemt parti har patent på. Det er vores fælles værdier.Det er danske værdier.Og dem vil vi ikke give køb på. Når man vælger at leve i Danmark skal detvære fordi, man vil være en del af dét fællesskab. Vi har plads til alle, der bådekan og vil.

***

I det forgangne år har vi set grufulde eksempler på, at ekstremistiske kræfter vilbekæmpe vores danske værdier og med terror true vores samfund. Senest så videt for bare tre dage siden, hvor det med en målrettet aktion fra PolitietsEfterretningstjeneste – i et tæt samarbejde med de svenskesikkerhedsmyndigheder - lykkedes at forhindre et angreb i København.Med en effektiv dansk terrorlovgivning, med effektive danskeefterretningstjenester i tæt internationalt samarbejde – og ikke mindst på grundaf en dedikeret indsats fra de kvinder og mænd, der har gjort vores fællessikkerhed til deres professionelle livsgerning, er det indtil nu ikke lykkedes forterrorister at fuldføre deres onde gerning. Men jeg kan desværre ikke give engaranti for, at det aldrig sker. For terror kan ske uden varsel.Men lad mig gøre en ting helt klart. Terrortruslen må ikke ændre voreslevevis. Vi danskere vil ikke gå på kompromis med vores åbne samfund.Demokrati. Ytringsfrihed. Det er værdier, der er rodfæstet i enhver dansker. Ogdet er værdier, som vi skal værne om.Derfor skal vi fortsat kæmpe mod den terror, der truer både vores og andrelandes sikkerhed. Som vi gør det i Afghanistan.

***

Det nye år vil markere et vendepunkt i Afghanistan.Jeg kan her i aften sige, at Danmark allerede i år ændrer vores indsats iAfghanistan.Danmark har, sammen med vores allierede og sammen med den afghanskeregering, besluttet, at i år – 2011 – bliver det år, hvor afghanerne begynder atovertage ansvaret. Ansvaret for deres eget lands sikkerhed og fremtid.Vores opgave bliver så at træne og støtte afghanerne, så de kan overtage detfulde ansvar med udgangen af 2014.Vi vil gradvist begynde at trække kampsoldater hjem. I stedet vil vi udsendetrænere, der kan uddanne og støtte afghanerne og sætte dem i stand til selv attage vare på deres sikkerhed. Det håber jeg, at der vil være bred opbakning til iFolketinget.Denne gradvise overgang fra kamp til træning og støtte vil fortsætte frem til2014. I den periode vil vi også nedtrappe antallet af udsendte soldater. Menhvor mange, der må blive, og hvor mange, vi kan trække hjem, det vilnaturligvis afhænge af, hvordan sikkerheden helt konkret udvikler sig.Afghanistan må ikke igen blive et fristed for terrorisme. Det gælder vores egensikkerhed. Derfor skal Danmark fortsat være til stede i Afghanistan, sammenmed vores internationale partnere. Men efter 2014 skal det danske bidrag væreuden kampsoldater.Desværre betyder ændringerne i de kommende år ikke, at vores indsats iAfghanistan bliver mindre risikabel. Vi vil stadig være afhængige af, at ungemænd og kvinder er parate til at træffe det modigste valg af alle. At kæmpe forDanmarks sikkerhed. At tænde lys i mørket for en afghansk befolkning, derlænge har levet i usikkerhed og fattigdom.Danske soldater har mistet livet i Afghanistan eller er kommet hjem med ar påkrop og sjæl. I er i mine tanker. Jeres nære er i mine tanker.Og i aften vil jeg sende en særlig hilsen til de danske soldater i Afghanistan. Iyder en fremragende indsats. I gør Danmark ære.

***

Danmark er ikke et perfekt samfund. Men det er et godt samfund – et af debedste, der findes. Vi står i en ny tid med nye udfordringer, men de kanovervindes. Med sund fornuft og ansvarlighed. Sammen skal vi kæmpe for det,vi har kært. Både ude i verden og hjemme i Danmark.

Godt nytår!