Jakob Ellemann-Jensen har mandag aften på et møde i Venstres Forretningsudvalg fortalt, hvad han forsøger at forhandle sig frem til ved at droppe kravet om en advokatvurdering af Mette Frederiksens ansvar i minksagen.
Det kan B.T. afdække på baggrund af en lydfil fra mødet.
Ved mødet fortæller flere af Venstres medlemmer, at de oplever en enorm kritik og uro i deres bagland, efter Ellemann har droppet sit minkkrav.
I Venstres afdeling i Mariagerfjord Kommune har 20 medlemmer meldt sig ud i dag, fortæller et medlem.
Et andet medlem spørger Jakob Ellemann-Jensen, hvornår det gik op for ham, at minksagen ikke længere var vigtig.
»Det er vigtigt. Men som jeg sagde det meget tidligt, så er der ikke noget, der er så vigtigt, at det trumfer alt andet,« siger Jakob Ellemann-Jensen og uddyber:
»Hvis vi kan få noget på arbejdsudbud, hvis vi kan få noget på co2-afgift, hvis vi kan få noget på skattelettelser, hvis vi kan få noget på reform af velfærdssamfundet, hvis vi kan få noget på at nytænke uddannelserne, hvis vi kan få noget på forsvarsudgifterne, så synes jeg ikke, at jeg varetager Venstres medlemmers interesser ordentligt, hvis jeg siger, det kan være ligemeget, for jeg har mine principper. Det er min vurdering, men det skal vi vurdere i fællesskab.«
Ved mødet fortæller Venstres formand om forhandlingerne og også beslutningen om at træde ind i en regering med Socialdemokratiet.
På optagelsen siger Ellemann, at det ikke er sikkert, at Venstre går i regering med Socialdemokratiet. Han siger dog, at det er »sandsynligt«.
Ellemann lægger for med at forklare, at der er en »reform af den offentlige sektor på centrale velfærdsområder« på vej.
Partiformanden nævner på optagelsen, at der blandt andet vil være tale om en styrket frit valg-ordning for både ældre- og sundhedsområdet.
Ellemann nævner også »omfattende skattelettelser«.
»Selvfølgelig i bunden, som er det vigtigste for os,« siger Ellemann.
Han forklarer straks bagefter, at der også vil komme lettelser i topskatten, hvilket han forklarer vil »øge arbejdsudbuddet« og »sikre at det kan betale sig at yde en ekstra indsats«.
Derudover fortæller Ellemann, at Venstre og Socialdemokratiet også forhandler om en ændring af generationsskiftebeskatningen, som rammer familieejede virksomheder, og som er en mærkesag for Venstre at ændre.
Han nævner til sidst, at der ligeledes er fremskridt for Venstre i en række reformer, som øger arbejdsudbuddet.
Herefter nævner Ellemann en »række tidsler«, som der fortsat forhandles om, hvor Venstre angiveligt ikke er tilfredse endnu.
Det gælder blandt andet det, Ellemann på optagelsen kalder »tvangsfordeling af gymnasieelever, som er vigtig for os at få fjernet«.
Det er fortsat et udestående, som Venstre har i forhandlingerne.
Han nævner desuden, at han fortsat kæmper landmændenes sag, da der er »bekymring for CO₂-afgiften«.
Ellemann går ikke i detaljer, men siger, at hvis ikke Venstre var med til at udforme klima- og energipolitikken, så havde Mette Frederiksen vendt sig mod Enhedslisten og Alternativet.
Venstre forsøger desuden at få Socialdemokratiet med på at øge forsvarsudgifterne til to procent af BNP inden 2033, som er aftalen i det nationale kompromis.
»Det er simpelthen for at passe på vores land,« siger Ellemann på optagelsen.
Til sidst nævner Ellemann også ukonkret, at der forhandles om nytænkning af uddannelser og SU.
Jakob Ellemann Jensen fortæller desuden, at det også gør ondt på ham at opleve den massive kritik, der lige nu rammer partiet:
»Det her gør rigtig, rigtig ondt. Det er en vej ned fra et træ, som er belagt med mange grene, som vores hoveder støder ind i undervejs. Jeg vil bare sige, jeg havde ikke valgt at træffe den beslutning, hvis jeg ikke troede på, det var det rigtige. Det var ikke den nemme beslutning.«
