Bør man omskære drenge, når det udelukkende handler om et religiøst hensyn?

Flere meningsmålinger har gennem tiden vist, at størstedelen af den danske befolkning svarer 'nej' til det spørgsmål, men inde på Christiansborg er stemningen en anden.

Her skulle man i næste uge diskutere et borgerforslag om at forbyde omskæring af drengebørn, men det er nu blevet udskudt, og generelt virker det til, at flere af de store partier ikke støtter lovforslaget.

»Der er bred opbakning i alle dele af befolkningen til at indføre en mindstealder på 18 år, men politikerne holder igen, og det er simpelthen under al kritik,« siger læge Morten Frisch, der i mange år har været en aktiv stemme i omskæringsdebatten.

Og især er han målløs over, at Mette Frederiksen ikke ønsker et forbud, men det vender vi tilbage til.

I Danmark bliver der foretaget masser af medicinske omskæringer på drenge og mænd, men problemet opstår, ifølge Morten Frisch, når eksempelvis jøder og muslimer fjerner forhuden på deres små drenge af hensyn til deres religion.

»Jeg er enig med Lægeforeningen i, at det er 'etisk uacceptabelt' at bortoperere en vigtig kropsdel på et rask individ, som er ude af stand til at give sit samtykke. Det er også et alvorligt svigt at udsætte små drenge for sådan en smerte,« siger Morten Frisch.

Der kan nemlig være mange komplikationer ved sådan et indgreb.

Både i forbindelse med operationen, men også senere i livet.

»Hele mekanikken og følsomheden bliver ændret. Kønsorganet og seksualiteten forandres for evigt hos drenge og mænd, der ikke har deres forhud. At ændre så fundamentalt på en drengs anatomi er en alvorlig beslutning, som kun bør kunne træffes af ham selv, når han bliver myndig – medmindre der er tale om ét af de meget få tilfælde, hvor drenge har brug for at blive omskåret af medicinske grunde,« understreger lægen.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, oplyser til B.T., at regeringspartiet ikke vil stemme for forslaget.

Venstres Martin Geertsen er ikke vendt tilbage, men i 2018 gjorde partiet klart, at man heller ikke ønsker et forbud på omskæring af drengebørn.

Men hvorfor vil flere partier i Folketinget ikke stemme et forslag om en mindste­alder for omskæring på 18 år igennem?

Rasmus Horn Langhoff har ikke uddybet partiets begrundelse til B.T., men i en artikel i Kristeligt Dagblad udtaler han:

»Tværtimod risikerer vi, at børnene i stedet vil blive omskåret i det skjulte, eller at forældre vil få børnene omskåret i udlandet. Dermed risikerer flere børn at blive fejlbehandlet og få komplikationer. For os er det afgørende at sikre, at omskæring foregår under ordnede forhold, og sikre, at der eksempelvis er en læge til stede under indgrebet,« forklarer han.

Men det argument køber Morten Frisch ikke:

»Det er et meget tyndt argument, at man vil se en masse farlige operationer efter indførelsen af en aldersgrænse. Ét er nemlig, at der allerede nu foregår et stort antal uautoriserede omskæringer, uden at dette medfører stribevis af dødsfald eller penisamputationer. Men noget andet er, at der også er mange ikke-religiøse jøder og muslimer, der helst er fri for at lade deres drenge omskære, men som udsættes for et voldsomt socialt pres. Disse klemte forældre og deres drenge vil blive hjulpet af et forbud,« siger han.

Og så er der Mette Frederiksen.

Tilbage i 2008 traf Morten Frisch nemlig den daværende socialordfører til en snak om omskæring af drengebørn.

Sagen var nemlig den, at Mette Frederiksen kort forinden havde talt for et forbud i Kristeligt Dagblad.

Morten Frisch og Mette Frederiksen var ifølge lægen »rørende enige« om problematikken, men i dag – 11 år efter – må enigheden siges at være forvandlet til lodret uenighed.

I mellemtiden er Mette Frederiksen blevet statsminister.

Vel at mærke 'børnenes statsminister', som politikeren har udnævnt sig selv til.

»Det klinger hult i mine ører, når Mette Frederiksen kalder sig børnenes statsminister. Det er dybt skuffende, når man tænker på, hvordan hun tidligere tog klokkeklart afstand fra drengeomskæring og ville forbyde det. Før meldte hun bombastisk ud – både til mig og i offentligheden – at hun gik ind for et forbud. Det gør hun desværre ikke mere,« siger han.

Socialdemokratiet ønsker ikke at kommentere på kritikken af Mette Frederiksen.