Liberal Alliance vil indføre en bagatelgrænse i Ligebehandlingsnævnet, som skal forhindre spild af tid og ressourcer.

Når mænd får gratis adgang til en strikkefestival, er det ikke udtryk for diskrimination. Ej heller, når mænd og kvinder betaler forskellig pris hos frisøren. Derfor hører den type sager heller ikke hjemme i Ligebehandlingsnævnet, mener Liberal Alliance, som vil indføre en bagatelgrænse, der skal forhindre tids- og ressourcespilde.

»Det er ødelæggende for folks tillid til Ligebehandlingsnævnet, at det er et nævn, som behandler sager om ældre herrer, der har fået gratis adgang til en strikkefestival,« siger Merete Riisager (LA), der er ligestillingsordfører for Liberal Alliance og formand for Folketingets Ligestillingsudvalg. Hun står bag et beslutningsforslag om at fjerne bagatelsager fra Ligebehandlingsnævnet, som skal behandles tirsdag.

Som det er nu, kan nævnets afgørelser ifølge Merete Riisager »ikke tages alvorligt«. Og af den grund er det helt essentielt, at nævnet fremover kan afvise sager, som åbenlyst ikke har noget med diskrimination at gøre, understreger ordføreren. Hun kalder det »urimeligt«, at små foreninger og erhvervsdrivende ellers ikke frit kan fastsætte deres priser eller lave særlige arrangementer uden risikoen for at blive indberettet for nævnet.

»Det er afgørende for nævnets beståen, at der kommer en bagatelgrænse, fordi vi ellers simpelthen ikke kan forsvare at have et nævn, som på den måde generer almindelige mennesker i deres almindelige gøremål.«

Ifølge Merete Riisager skal det være op til embedsmændene i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold at vurdere, hvor grænsen for sager skal sættes.

Hun peger på sager, hvor mennesker på grund af deres køn bliver nægtet eksempelvis et job, et studie eller en andelsbolig som egentlig diskrimination, der skal behandles i nævnet.

I marts fortalte ligestillingsminister Manu Sareen (R), at regeringen allerede er i gang med at diskutere, hvorvidt der skal være en bagatelgrænse.