Kulturminister Mette Bock (LA) går hårdt i rette med DFs ide om udgangsforbud for unge under 18 i ghettoer efter kl. 20:
»Udgangsforbud for unge efter kl. 20.... Er vi i Danmark?« spørger hun på Facebook.
Partiets udlændingeordfører Laura Lindahl er skeptisk overfor den virkning, forslaget kan få i virkelighedens verden.
»Vi har jo en fælles dagsorden her. Vi skal have løst alle de problemer, der er i ghettoerne. Det, man har gjort i 30 år, har tydeligvis ikke virket. Så for os er det afgørende, at alle partier, der er interesseret i at løse problemerne i ghettoerne, fokuserer på tiltag, der virker, men det er på høje tid at stoppe med at producere symbolpolitiske forslag, som ikke vil virke,« siger hun.
Hun er dog enig i, at det kan være en god ide at sørge for, at forældre holder mere opsyn med deres børn.
»Børn er forældres ansvar, ikke kommunens eller statens. Derfor kan det sagtens give mening at holde forældre ansvarlige for deres børns kriminelle handlinger,« siger Laura Lindahl.
Socialdemokraterne, der ellers også har en hård udlændingepolitik, er ikke begejstrede for DFs »ghetto-plan«.
»Skal vi forbyde en murerlærling på 17 år at gå en tur i kiosken kl. 21 og købe en Coca Cola? Undskyld. Men det virker altså en smule vanvittigt. Vi har rigeligt med rigtige problemer i disse boligområder. Skulle vi ikke koncentrere os om dem?« siger partiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye.
Den radikale leder Morten Østergaard kalder DFs forslag symbolpolitik, og tror de færreste har lyst til at flytte ind i boligområder, hvor unge ikke må være ude om aftenen. Han bryder sig heller ikke om Lars Løkkes ide med at rive bygninger ned i nogle af Danmarks 22 ghettoområder.
»Det handler om mennesker og ikke om mursten. Man løser ikke problemer med integrationen ved at rive mursten ned om ørerne på dem og sætte Inger Støjberg op på en bull-dozer,« siger Morten Østergaard.
Ifølge Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia, er en bestemt adresse ikke nok til at retfærdiggøre et udgangsforbud.
»Vores bevægelsesfrihed er beskyttet i Menneskerettighedskonventionerne. Der skal være vigtige grunde til, at man indfører et udgangsforbud - Det kan være, hvis man er dømt for alvorlig kriminalitet eller vurderes til at udgøre en terrortrussel, siger han til Ritzau.
