Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Gældsfælder og ødelagte liv.

Lånehajer, der sætter danskere i en slem gældsspiral, findes over alt. Som hurtige kviklån, private lån på Facebook og i lukkede grupper på nettet.

Den gode nyhed er dog, at de mange kviklån har fået et ordentlig tilbageslag, efter et bredt flertal i Folketinget i 2020 satte et loft over renten på de dyre lån.

»Vores lovgivning mod lånehajerne har virket. Vi kan nu se, at kviklån med en årlig rente på flere hundrede procent er forsvundet fra markedet. Det har reddet en masse danskere fra en gældsfælde, som ville tage mange år af komme ud af,« siger erhvervsminister Simon Kollerup, efter en evaluering af lovgivning er landet.

Den viser, at kviklån med tårnhøje renter stort set er forsvundet fra markedet de seneste to år.

Men den dårlig nyhed er, at desperate danskere nu tyr til private lån i  lukkede Facebook-grupper, og at såkaldte 'pizzalån' skyder frem i stor stil.

»Det er et problem, som jeg følger tæt. Mange af lånene på Facebook er ulovlige, og det er en udnyttelse af mennesker i en desperat situation. I de værste tilfælde bruger private lånehajerne afpresning for at få folk til at betale tilbage. Det skal stoppes,« fastslår Simon Kollerup.

Finanstilsynet anslår, at markedet for Facebook-lån i Danmark er 18-60 millioner kroner om året, men at denne type lån er fordoblet på ét år.

En tilsyneladende falsk profil af en ung pige har kommenteret på et af Patricks billeder, hvor han er sammen med sine børn.Formålet er at chikanere ham så meget, at han til sidst betaler sin gæld. Patrick har bare ikke pengene.
En tilsyneladende falsk profil af en ung pige har kommenteret på et af Patricks billeder, hvor han er sammen med sine børn.Formålet er at chikanere ham så meget, at han til sidst betaler sin gæld. Patrick har bare ikke pengene. Foto: Privatfoto
Vis mere

B.T. har i en artikelserie beskrevet, hvordan danskere, som står i RKI, optager private lån på Facebook, og efterfølgende bliver truet og afpresset med kriminelle metoder, hvis ikke de tilbagebetaler som aftalt.

»Jeg vil kræve, at Facebook tager ansvar for, at der ikke bliver ydet ulovlige lån på deres platform, og at lånene i øvrigt ikke overstiger det renteloft, vi har vedtaget politisk,« siger Kollerup.

Ifølge aftalen fra 2020 må et udlån højst have en ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.) på 35 procent.

Men det er langt fra kun i lyssky Facebook-grupper, hvor de kreative låneformer vinder frem. De såkaldte pizzalån er også vokset i Danmark.

Det er ordninger på nettet, hvor man kan købe pizzaer, fredagsslik eller andet i den dur, men først betale om en måned eksempelvis.

»Det har også potentiale til at sætte mennesker i en gældsspiral ligesom kviklån. Det er bekymrende, at det her vokser frem og gør det utrolig nemt at udskyde betalingen til næste måned,« siger Simon Kollerup.

Derfor vil han nu samle forligskredsen bag aftalen fra 2020 om kviklån.

»Jeg mener, vi bør forbyde den slags pizzalån, eller i hvert fald sætte meget skarpe grænser for det,« siger han.

Andre læser også