Konservative kredsformænd opfordrer Lars Barfoed til at overtage formandsposten efter Lene Espersen.

Konservative kredsformænd planlægger i dybeste hemmelighed at kuppe Lene Espersen og arbejde for en ny formand i stedet.

De har henvendt sig til justitsminister Lars Barfoed og opfordret ham til at gøre sig klar til at tage magten i partiet, oplyser kilder til B.T.

DEBAT: HVEM SKAL VÆRE FORMAND FOR DE KONSERVATIVE EFTER NÆSTE VALG?

Mistilliden til udenrigsminister Lene Espersen er så voldsom, at konservative kræfter planlægger, hvordan hun kan væltes af pinden og andre komme til magten, når hun har tabt næste valg.

- Ledende konservative har set, at der er et kæmpe problem, og at Lene Espersen ikke har strategiske evner overhovedet.

Det siger tidligere hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk, der forlod partiet og bestyrelsen for seks uger siden i protest.

- Lige nu bliver der lurepasset fra alle sider. Men jeg ved, at flere lokalformænd har henvendt sig til Lars Barfoed og bedt ham om at gøre sig klar til at tage over, siger han.

I B.T. kan du fredag læse mere om:

* Eksminister med i komplot
* Lene lægger Barfoed på is
* K-formænd, der vil have Barfoed