'Det er håndteringen – ikke hånden!'
Ovenstående sætning og budskabet bag er blevet delt et hav af gange på de sociale medier det seneste døgn, efter Morten Østergaard måtte trække sig som partiformand for Det Radikale Venstre.
Det kostede ham altså ikke formandskabet, at han for 10 år siden lagde en hånd på Lotte Rods lår, men at han de seneste uger har fortiet sagen og forsøgt at skjule, at det var ham, der var sagens hovedperson.
I stedet skulle han have været åben og fortalt både sin folketingsgruppe og den danske befolkning, at det var hans hånd, der mod hans kollegas vilje plantede sig på hendes lår.
Men så presser der sig ét centralt spørgsmål på?
Ville Morten Østergaard overhovedet have fået lov at fortsætte som partileder, hvis han stod frem som krænker?
Med andre ord: Var løbet allerede kørt for Morten Østergaard, da Lotte Rod for et par uger siden lavede et Facebook-opslag, hvor hun fortalte, at hun var 'blevet taget på i Det Radikale Venstre'?
Det har B.T. spurgt to politiske kommentatorer om, og de er ikke enige med hinanden.
Henrik Qvortrup, politisk redaktør på B.T.:
»Hvis nu han for en uge siden var gået ud og sagt, at han havde ransaget sin egen fortid og måttet erkende, at han var trådt ved siden af en enkelt gang, og at han havde sagt undskyld, så er jeg næsten 100 procent sikker på, at han ville fortsætte. Så ville han blive set som en, der gik i front og turde det, som ikke så mange andre tør,« siger Henrik Qvortrup.
Tror du ikke, han har frygtet, at han alligevel ville ryge, hvis han indrømmede det hele, nu når partiet er så hårde på dette område?
»Jo, men den frygt vil jeg kalde ubegrundet. Så skulle rigtig mange ledere trække sig fra deres job. Hvem kan de sidste 20 år sige, at de ikke havde stået for en upassende bemærkning eller lignende? Det her er jo slet ikke på det niveau, der er tilfældet med Jeppe Kofods sag.«
Så løbet var ikke kørt for Morten Østergaard, da Lotte Rods Facebook-opslag blev skrevet?
»Nej, det er jeg bestemt ikke enig i. Det handler om håndteringen,« siger B.T.s politiske redaktør.
Jarl Cordua, politisk kommentator på Berlingske:
»Jeg er meget i tvivl, om han kunne få lov at fortsætte, og det handler mest af alt om, at De Radikale med deres angreb på Jeppe Kofod har sat barrieren meget lavt i forhold til, hvad de accepterer,« vurderer Jarl Cordua.
Så det ville være Østergaards partikollegaer, der ville have sat foden ned og sagt, at han ikke kunne få lov at fortsætte?
»Ja, altså. Spørgsmålet er jo, om man hos De Radikale med troværdighed kunne gå ud og kræve den ene og den anden fyret eller outet, hvis deres egen partileder havde krænket et folketingsmedlem? Der vil man se lidt mærkelig ud.«
Så du mener ikke, at det kun handler om Østergaard håndtering?
»Det er selvfølgelig mere belejligt at sige, at det er håndteringen, og det er selvfølgelig også mere inkriminerende, at han lyver for sin folketingsgruppe. Men spørger du mig, om han ville være blevet reddet, hvis han selv var gået ud og havde fortalt det hele? Det er jeg ikke så sikker på,« siger Jarl Cordua.
Søs Marie Serup, politisk kommentator:
»Min vurdering er, at han ville have overlevet som politisk leder, hvis han havde stået frem og erkendt sin fejl,« siger Søs Marie Serup.
Men De Radikale har jo netop været hårde i debatten om sexisme, så ville de kunne have en leder med sådan en sag?
»Der er jo ingen, der synes, at en hånd på låret skal koste en toppost, for så ville der være rigtig mange chefer, der stod til at miste deres job. Tværtimod kunne han være sådan en, der viste andre mænd vejen og stod frem med sit navn.«
Lad os så sige, at han var stået frem og havde fortalt om det hele. Ville der ikke være nogen andre medlemmer fra partiet, der ville bruge den svaghed og forsøge at angribe ham?
»Selvfølgelig. Der er altid en overhængende fare for at blive angrebet i politik og især hos De Radikale, hvor magtkampene altid er til stede, og gruppen næsten altid er delt. Men jeg tror, at den overordnede sympati ville være med ham,« siger Søs Marie Serup.
