Kun to procent til Troels Lund: 'Det smager af dead man walking'
»Jeg synes, det ligner begyndelsen af enden for Troels Lund,« lyder det fra B.T.s politiske analytiker.

»Jeg synes, det ligner begyndelsen af enden for Troels Lund,« lyder det fra B.T.s politiske analytiker.

»Jeg synes, det smager lidt af dead man walking.«
Sådan lyder det fra B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, ved nyheden om, at blot to procent af de borgerlige vælgere har Troels Lund Poulsen som deres foretrukne statsminister
Det viser en meningsmåling, som Berlingske har fået lavet.
Nyheden falder kort før Venstres landsmøde i Herning lørdag. Og det er uheldigt, forklarer Qvortrup.
»Det er en katastrofe for ham (Troels Lund Poulsen red.)«
»Det er jo selvfølgelig et helt forfærdeligt bagtæppe for en partiformand at skulle holde et landsmøde på.«
Landsmødet, som Qvortrup kalder et »landsmøde i krisens tegn«, falder efter nogle dramatiske måneder for partiet med historisk lav vælgeropbakning samt interne opgør i både folketingsgruppen og baglandet.
»Jeg synes, det ligner begyndelsen af enden for Troels Lund. Man er jo nærmest til grin, hvis man antyder, at han på et tidspunkt kunne blive blå bloks leder,« siger Qvortrup og tilføjer:
»Hvis man så går skridtet længere og siger, at han er statsministerkandidat, så slår folk sig på låret af grin. Og hvis man siger, at han bliver statsminister, så er man indlæggelsesmoden.«
Qvortrup mener, at »det ser enormt sort ud« for Venstres formand og, at »den er svær at komme tilbage fra«, men understreger, at han ikke mener, at Troels Lund Poulsen på trods af dårlige meningsmålinger er færdig som formand i den nære fremtid.
Og det er der ifølge den politiske analytiker måske en god grund til.
Hvis det her er begyndelsen på enden for Troels Lund Poulsen, hvem skal så erstatte ham?
»Det liggere jo ikke lige på den flade, det ved jeg simpelthen ikke. Og det er jo også derfor, at han hænger ved,« lyder det fra Qvortrup.
»Det er måske et andet af Venstres problemer, at der ikke står en naturlig aftager klar«