Selvom et fraskilt par deles ligeligt om alt økonomisk omkring de fælles børn, er det kun en af parterne, der vil få glæde af et nyt skattefradrag på op til 5.100 kroner om året.
Det er konsekvenserne af den skatteaftale, regeringen sammen med en række partier indgik kort før jul.
Aftalen betyder blandt andet, at enlige forsørgere fremover får flere penge mellem hænderne hver måned, ved at de får et ekstra højt beskæftigelsesfradrag på op til 5.100 kroner om året.
Især Socialdemokratiet har fremhævet, hvordan aftalen giver flere penge mellem hænderne til enlige forsørgere.
Men hvad der ikke blev nævnt i den glade præsentation af aftalen i Finansministeriet i december var, at der er en stor gruppe af netop forsørgere, der ikke får en krone overhovedet.
For selvom man har fælles forældremyndighed, har børn i en 7/7-ordning og deler alle udgifter lige over, er det kun den forælder, som børnene har folkeregisteradresse hos, der får glæde af det højere fradrag - den såkaldte bopælsforælder.
»Det er jo helt skævt og er dybt urimeligt for den forælder, der ikke har barnet boende som den primære forældre, hvilket jo typisk er mænd,« siger Peter Kofod, der er Dansk Folkepartis skatteordfører.
Partiet valgte kort før jul ikke at være med i skatteaftalen, der blandt andet betyder skattelettelser for i alt 6,75 milliarder kroner, en sænkelse af topskatten og at beskæftigelsesfradraget sættes op.
»Helt grundlæggende er det bare en rigtig dårlig aftale. Den er skæv, urimelig og bureaukratiserer et i forvejen kompliceret skattevæsen endnu mere,« siger Peter Kofod.
Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er det i dag 86 procent af danske børn, der har bopælsadresse hos deres mor, som altså dermed vil kunne bruge det nye fradrag på 5.100 kroner.
Tilbage i 2005 var det 89 procent af børnene, der fik bopælsadresse hos deres mor efter et brud.
Ifølge Helle Brandt, der er advokat og formand for Danske Familieadvokater, er penge i allerhøjeste grad kimen til konflikt i mange skilsmissesager.
»Derfor kommer det her til at betyde både flere konflikter og et øget konflikniveau i de sager, der allerede er. Det kan undre, at man ikke har lavet en ordning, hvor alle med forsørgerpligt får fradraget« siger hun.
»I forvejen kan det være svært at samarbejde om tingene efter et brud, og der er rigtig mange ting, man skal tage stilling til,« siger hun og forklarer, at det ofte er tilfældigheder, der afgør, hvem af forældrene børnene ender med at have deres adresse hos.
Mange tillægger det heller ikke den store betydning, hvor børnene har folkeregisteradresse, når man ellers aftaler at dele både tiden med børnene og udgifterne ligeligt, forklarer hun.
»Man bør have respekt for folks privatøkonomi. Det er underligt og virker tilfældigt, at man vælger én forælder frem for den anden. Hver gang, der er en skævhed, er det kimen til konflikt,« siger Helle Brandt.
B.T. har spurgt skatteminister Jeppe Bruus (S), hvorvidt han mener, aftalen er rimelig, og hvorvidt man har overvejet at lave en model, hvor begge parter kan få gavn af fradraget.
Han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
I 2022 trådte en ny lov i kraft, der betød, at børnepengene skulle deles mellem forældrene, hvis de har fælles forældremyndighed. Før da blev pengene udelukkende udbetalt til moderens konto.
Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen.
Podcast