Forud for kommende medieforhandlinger præsenterer kulturministeren tre udfordringer, medierne står over for.
Dansk public service skal være førende på nettet.
Det mener kulturminister Joy Mogensen (S), som således åbner debatten om de kommende medieforhandlinger.
I en kronik i Jyllands-Posten lørdag fremhæver ministeren tre centrale udfordringer, hun mener, at medierne står med i dag - og som et nyt medieforlig skal forholde sig til.
For det første mener Joy Mogensen, at det er et problem, at danskerne forlader de traditionelle medier til fordel for nye platforme.
Her henviser hun blandt andet til, at mediestøtten er målrettet flow-tv, radio og trykte medier, mens brugerne i højere grad benytter sig af streaming, podcast og nyheder på nettet.
- Flow-tv er måske stadig det største og vigtigste mediefællesskab for danskerne.
- Men udviklingen går stærkt, og spørgsmålet er ikke om, men hvornår andre mediefællesskaber overtager pladsen fra flow-tv'et, siger kulturministeren og peger på, at særligt de unge har fravalgt traditionelle medieplatforme.
En anden udfordring, kulturministeren fremhæver, er, at børn i Danmark bliver eksponeret mere og mere for reklamebåret og kommercielt indhold.
Her mener Joy Mogensen blandt andet, at streamingtjenester såsom Netflix og HBO er en del af udfordringen.
- Hvis vi vil være det samfund, hvor børn har verdens bedste barndom, er det så en barndom, hvor skærmen viser det uregerlige og reklamebårne YouTube og Disneys candyfloss univers?, spørger ministeren.
Til sidst lægger Joy Mogensen vægt på endnu en - for regeringen - central udfordring.
Det er de økonomiske udfordringer, som lokale og regionale medier står med, som blandt andet kommer af, at Facebook og Google har overtaget nogle af de annoncer, som tidligere kunne findes i lokalmedier og ugeaviser, siger hun.
Hvordan løsningerne på de forskellige udfordringer ser ud, vil kulturministeren dog ikke gå nærmere ind på på nuværende tidspunkt, siger hun. Først vil hun drøfte det med de forskellige parter.
Penge har hun heller ikke lyst til at tale om.
I medieforliget fra 2018 blev DR pålagt at spare 20 procent over fem år. Den første sparerunde på 420 millioner kroner er allerede gennemført. I 2022 og 2023 skal anden sparerunde på 255 millioner kroner gennemføres.
I et interview med Altinget bekræfter generaldirektør Maria Rørby Rønn, at public service gigantens strategi tager udgangspunkt i, at DR ikke skal foretage den næste sparerunde.
Den socialdemokratiske regering har dog hverken fundet penge eller på nogen måde lovet at annullere sparerunden endnu.
/ritzau/
