Konservativ Ungdom reagerer skarpt mod Liberal Alliances Ungdoms forslag om en liberalisering af den danske våbenlov.

Konservativ Ungdom reagerer kraftigt på Liberal Alliances Ungdoms formands forslag om en liberalisering af den danske våbenlov. Formanden kalder forslaget »vanvittigt«.

»At tro at den amerikanske våbenlov kan fungere i Danmark er naivt og fuldstændig tosset.«

»Vi risikerer blot, at endnu flere indbrudstyve og gaderøvere begynder at benytte sig af skydevåben, og så bliver spørgsmålet, hvem der skyder først, tyven eller forurettede, og er det virkelig en situation, vi ønsker at sætte folk i?« siger landsformand for Konservativ Ungdom, Kristoffer Beck.

Han mener, at forslaget, er den forkerte medicin mod et stigende problem med for eksempel hjemmerøverier.

I stedet skal bør man se på politiindsatsen og strafferammen, mener KU.

»Vi skulle hellere ønske os en større politistyrke, som kan sætte hårdt og effektivt ind over for de kriminelle og gøre livet så surt for dem, at de ikke ønsker at overtræde loven. Samtidig kunne vi passende se på, om vi straffer folk hårdt nok i forhold til den kriminalitet, de har begået. Jeg mener bestemt, at vi bør straffe langt hårdere, end vi gør i dag, siger Kristoffer Beck.

Liberal Alliances Ungdoms formand Rasmus Brygger argumenterer i et debatindlæg i Politiken for er liberalisering af våbenloven, så danskerne får retten og midlerne til at forsvare sig mod bevæbnede kriminelle.

»Våbenloven er ikke mindre end en af de største overtrædelser af borgernes frihedsrettigheder i det danske samfunds historie og har flere menneskeliv på samvittigheden, end der kan tælles med det blotte øje,« skriver Rasmus Brygger blandt andet.