KU arbejder på at få omstridte stillerum tilbage: 'Et kæmpe svigt'

Såkaldte »bederum« på Københavns Universitet vakte stor opsigt sidste år. Efter det blandt andet kom frem, at der foregik kønsopdeling, endte rummene med at blive lukket.

Men nu overvejer KU at bringe dem tilbage. Det fortæller formand for Konservative Studerende på Københavns Universitet, Niels Pilemand, til B.T.

»Der foregår en intern proces på universitetet nu, hvor man er i gang med at undersøge rammerne for nye stillerum. Der er endnu ikke taget en beslutning om, hvorvidt de skal etableres,« siger han.

B.T. har set dokumentation for den interne proces, der hovedsageligt varetages af KU Uddannelse - en koncernenhed i Universitetsadministrationen.

Niels Pilemand fortsætter:

»Der er gang i en intern høringsproces, hvor forskellige organer bliver hørt, og hvor vi er blevet bedt om at give et svar på, hvordan vi ser på de her nye rum, og hvordan de i så fald skal indrettes.«

Tilbage i 2024 blev en intern kode for kønsopdeling af et bederum på Københavns Universitet afsløret i B.T.  »Optaget« på et skilt indtil lokalet betød kun for kvinder, mens »halvt optaget« betød kun for mænd.

Sidenhen valgte universitetet helt at sløjfe de omstridte lokaler.

Det skete i kølvandet på massiv debat i offentligheden, hvor blandt andre statsminister Mette Frederiksen udtalte, at bederum ikke måtte eksistere på landets universiteter.

Niels Pilemand henviser til en rapport om stillerum udarbejdet sidste år, hvor det diskuteres, hvordan disse kan være med til at muliggøre negativ social kontrol, kønsopdeling og udbredelse af »islamistisk missionslitteratur« fra Hizb ut-Tahrir.

»Af processen fremgår det, at KU ønsker nogle rum, hvor studerende kan trække sig tilbage og restituere, men det er svært at undgå at antage, at det i virkeligheden bliver bederum, og det synes vi er et kæmpe svigt af KU.«

Debatten ser ud til allerede at ulme på universitetets gange.

Blandt andre har Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen, delt billeder af nye plakater til fordel for bederum, der på det seneste er blevet hængt op på universitetet. I opslaget skriver hun:

»Så er der kampagner i gang på KU for at få bederummene tilbage. Utroligt, man kan være så naiv, at man ikke ser den enorme sociale kontrol, der ligger i at have de bederum. De danske uddannelsessteder skal ikke islamiseres. Vi vil have et forbud!«

Men Niels Pilemand, hvorfor har I et problem med etableringen af et lokale, hvor studerende kan trække sig og få ro fra en hektisk hverdag med eksamener og så videre?

»Der er masser af læsesale, hvor man kan det. Og så er der mange studerende, der kommer og går hele tiden, for universitetet er ikke et sted, hvor du går hen for at få ro. Det er i det hele taget ikke universitetets opgave at facilitere sådan noget,« siger han.

»Og så kan det godt være, at man ikke har en ambition om at indføre social kontrol ved at genetablere disse rum, men når de kommer til at stå til rådighed, så vil der være studerende, der bruger dem til at bede, og så opstår den sociale kontrol.«

B.T. har forelagt kritikken for Københavns Universitet, hvor Rie Snekkerup, der er vicedirektør for KU Uddannelse, udtaler:

»Det er vigtigt at holde fast i, hvad det her handler om. Vi undersøger ikke muligheden for at etablere bederum på Københavns Universitet, men fælles stilleområder på 20-25 kvadratmeter.«

Hun fortsætter:

»Det skal være områder, hvor alle studerende og ansatte har adgang, og hvor man kan trække sig tilbage og få ro i løbet af dagen. Det gælder blandt andet studerende med funktionsnedsættelser, som har særlige behov for restitution, men områderne skal være for alle – uanset religion og overbevisning.«