Der mangler initiativer, og der mangler en økonomisk plan.
Sådan lyder den kritik, som tirsdag hagler ned over regeringens forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien.
»Det går meget langsomt. Regeringen har fremlagt en plan, men nægter at diskutere, hvordan vi kommer derhen. Så er vi blevet klogere på finansieringen? Kæmpe nej,« siger Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen (V).
Hos både de Radikale Venstre og Konservative er ordet »langsomt« også det første, der bliver brugt til at beskrive forhandlingerne.
»At kalde det forhandlinger er meget sagt. Vi drøfter nogle principper og målsætninger for, hvad det skal ende med,« siger Per Larsen (K), der er psykiatriordfører for Konservative.
Det fremgår da heller ikke af forhandlingsmaterialet fra tirsdagens møde, hvordan tiårsplanen skal finansieres.
I stedet er der oplistet 16 punkter, der beskriver regeringens målsætninger med planen. Det indbefatter blandt andet at forberede børn og unges mentale sundhed samt sørge for, at patienter ikke udskrives før tid.
Målsætninger, som det er svært at være uenig i, lyder det fra Martin Geertsen.
»Regeringen har fremlagt en række målsætninger, og ingen er uenige i dem. Men det fuldstændigt uhørt, at man ikke vil diskutere initiativer og den økonomiske ramme. Det er at stikke folk blår i øjnene,« siger han.
Allerede på forhandlingernes første dag efterlyste Dansk Folkeparti og Konservative en konkret plan for, hvordan tiårsplanen skal finansieres. Også De Radikale savner, at der kommer penge på bordet.
»Da vi havde det første forhandlingsmøde var der 12 vage punkter. Derfor bad vi om et beløb. I dag er der så 16 lidt mere konkrete punkter, men stadig ingen snak om penge. Så er det svært at komme videre,« siger Radikale Venstres psykiatriordfører Stinus Lindgreen.
B.T. har gennem længere tid skrevet om manglen på ressourcer i psykiatrien, der i yderste konsekvens har kostet menneskeliv.
Alligevel var der sat nul kroner af til psykiatrien direkte i regeringens udspil til finansloven, der blev præsenteret onsdag i sidste uge.
I stedet har regeringen sat 550 millioner kroner af i såkaldt forhandlingsreserve i 2023. I 2024 stiger beløbet til en milliard kroner. Forhandlingsreserven er det beløb, som Folketingets partier kan forhandle om, og der er lagt op til, at det skal gå til psykiatri og ældre.
Netop de manglende penge til psykiatrien får også De Konservatives psykiatriordfører til at kalde regeringens tiårsplan for halvhjertet.
»Der kom materiale fra Sundhedsstyrelsen allerede i januar, så allerede dengang kunne man have indkaldt til forhandlinger. Men med et valg rundt om hjørnet, vil regeringen ikke risikere at kunne klandres for løftebrud. Det er skammeligt og sølle,« slutter Per Larsen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke afviser dog, at der er tale om forhastet forhandlinger på grund af et kommende valg.
»Det har hele tiden været vores mål at lave den her aftale,« siger han og fortsætter:
»Forhandlingerne handler i høj grad om at lave en rammeaftale, hvor partierne forpligter sig til nogle bestemte målsætninger for psykiatrien. Det skal så finansieres af det råderum, som vi har aftalt i udspillet til finansloven.«
